Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
447
67. Underligt at staa og se paa en Regnorm i Søndermarkens
Gange, hvorledes den med sin fattige Krop slider lange Linier i
Sandet og arbejder ned i Muldet, efter Lærdes Sigende til stor Gavn
for Skøvjordbundens Porøsitet. Selv det fattige Skind giver ved sin
Møje sit Bidrag al udført levende Kraft til Storhusholdningen, Den
synes ikke at have anden Vej til at yde sin Skærv end ved sin Li-
delse. Mennesket har en højere Vej, men bruger den ikke. Men-
nesket har det forud for Ormen, at det kan tænke og udbringe le-
vende Kraft ad aandelig Vej; men det bruger ikke denne Vej, fordi
det overhovedet slet ikke er til Sinds at bruge nogen Vej. Det vil
overhovedet slet ikke udbringe noget. Saasnart der er noget, der
koster, er Mennesket slet ikke med. Det vil ikke vide, alt det har
en Nalurpligl, der samler sig om dette, al udbringe levende Kraft,
en Nalurpligt, som del er umuligt al komme udenom; men som for-
øvrigt for Mennesket kan blive saa lykkelig let, naar det blot lærer,
at hele Sagen ligger i dette ene at aabne sig imod Uendeligheden.
Underligt, at det ikke vil! Gør det ikke. Frivilligt erkender det ikke
nogen Naturpligt. Frivilligt aabner det sig ikke. Men saa kommer
det til at gøre det nødtvungent paa Ormens Maade. derved at Na-
turen lægger Sorg og Modgang paa det. Saa bliver det dreven til
sin Pligt med Pisken. Der løber din Hund; han eksternerer heller
ikke, hverken paa den ene eller anden Maade, tænker ikke, ar-
bejder ikke, lider ikke. Han er spildt for Nalurhusholdningen. Men
han er ogsaa et Kuliurprodukt ligesom Du. Var han vild i Naturen,
vilde han strejfe rundt paa Jagt i Folelse af Frihed og med Sult i
Maven som Naturens ægte Barn. Saa vilde han eksternere som
Regnormen. Du har lært ham at bedrage Naturen.
Der sidder Dun nu med dine Aktstykker foran dig, Du foragte-
lige Menneske! og har ikke Begreb om, al din Kultur har fort dig
ind i en Kredsningsverden, hvorved Du ikke eksternerer det mind-
ste, og al Du ved at gøre slig Virksomhed til dit Livs Gerning, dit
Livs Interesse, paa en bedragerisk Maade unddrager Dig din almin-
delige Naturpligt. Og der gaar Du pyntet i Selskab, Dit foragtelige
Menneske! og har ikke Begreb om, at det kun er Internering. og at
Du ved at gøre den til dit Livs Indhold og Interesse atter paa cn
bedragerisk Maade unddrager Dig din almindelige Verdenspligt. Hvor
længe skal det Kulturuvæsen vare? Der er noget usigeligt hesteag-
ligt ved den Maade, hvorpaa Mennesket vægrer sig ved at udfore
sin Naturpligt. Det er med en Kraft, der trodser alt, men tillige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
