Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
574
eller Bord med opstillede Nipsgenstande og Stads. Det var. som man
skulde kvæles. Fanget kunde ikke bære. Havde man ved at se ned
faaet Øje paa et fornuftigt Skomagerværksted 0. dsl., saa havde det
baaret; men dette var for tyndt.
Eks. 2. Paa den ene Side af en Dæmning var der et Indløb
og påa den anden et Udløb; men det saa ikke ud til, at der var
nogen Forbindelse imellem dem. om noget nu var styrtet ned der-
inde, eller hvorledes det forholdt sig. Der maatte anstilles en Under-
søgelse. Men pludselig var det, som om jeg skulde tabe Vejret. Kunde
det ikke være det samme. om det Skidt lob eller ikke? Der var for
lidt Bærekraft i det. Selv om der befandtes at være en Forbindelse,
hvad saa?
Om et Fang kan bære (holde) eller ikke, beror meget paa Indi-
videts Beskaffenhed, ikke blot paa hans sjælelige Interesser, men
ogsaa paa hans legemlige Kræfter. En syg Mand kommer lettere til
at snappe efter Vejret end en rask. Tit fanger man igennem paa en
saa voldsom Maade, at det er. som man faldt ned paa den haarde
Bund og slog sig (haablose Udsigter, Tilfald"). Til andre Tider
— naar der Væld af friske Kræfter i Legemet — kan selv tarvelige
Fang bære udmærket over.
25) ad Pag. 487. Ek S71. Turgénjew ….Røg"” Pa 3208 Himlen
var graa. Luften fugtig: det regnede ikke: men Taagen havde endnu
ikke fortaget sig, og lavthængende Skyer skjulte Himlen. Vinden
blæste mod Toget: hvide Dampmasser trak i lange Rækker, dels
alene. dels blandet med mørkere Røogskyer, forbi Vinduet, hvor Litvi-
nov sad. Han fulgte med Øjet al denne Damp og Røg. I uafbrudte
Bugtninger, snart stigende i Vejret, snart sænkende sig, hvirvlende og
strejfende hen mellem Græs og Buske, langstrakt og glidende ud i
Luften. jog disse Masser hinanden i lælene; hvert Øjeblik skiftede
de Skikkelse og såa” dog bestandig ens ud ... stadigvæk den samme
ensformige, ilsomme. kedelige Leg! Naar Vinden slog om, eller Vejen
gjorde en Drejning. forsvandt pludselig hele Massen og blev saa straks
efter synlig gennem Vinduet paa den modsatte Side: saa slog Røg-
halen igen om, og skjulte paanv for Litvinov Udsigten til den brede
Rhinsleite. Han saa og saa. og besynderlige Tanker dukkede op i
ham. Han var ganske alene i Kupéen, og der var Intet, som forstyr-
rede ham i hans Betragtninger. ,,Rog, Rog!" gentog han flere Gange,
og pludselig forekom Alt ham som Røg — Ålting, hans eget Liv, det
russiske Folks Liv ... alt menneskeligt, men navnlig alt Russisk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
