Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Alting er Røg og Dunst”, tenkte han: Ålting Wæder frem i evig
Omskiftelse, overalt ser man nye Former danne sig, det ene Fæno-
men snubler over det andet, men i det Væsentlige bliver Alt dog ved
at være uforandret: Alting farer og stormer et eller andet Sted hen,
og Alling forgaar sporløst, uden at bave naact noget Maal: pludselig
blæser der en ny Vind, og hele Massen kastes over pan den modsatte
Side, for der at begynde den samme hvileclose, travle og unyttige Leg".
Ian kom til at tænke paa den Mængde, der var sket i de sidste Aar
med Bulder og Brag — ,,Røg" hviskede han: — , Røg!" Han tænkte
påa de heftige Debatter og Skraalet oppe hos Gubarev og hos andre
højt- og lavtstillede, hos Fremskridtsmænd og reaktionære, gamle og
unge —- ,Røg!" gentog han: — ,,Rog og Dunst!" Han tænkte endelig
påa det beromte Pikkenik. paa andre Statsmænds Domme og Udta-
lelser — og ogsaa påa alt det, som Potugin havde foredraget for ham.
— »Røg, Røg. ikke en Smule andet end Røg!" Men nu hans egne
Bestræbelser, Følelser, Forsøg, Drømme? ... Han gjorde en afvær-
gende Haandbevægelse.
E ks. 2. Idet jeg korte bort fra Aarhus, og Toget langsomt drejede
af imod Syd, faldt mit Blik over paa Nordbanens Skinner, hvorpaa
jeg for tre Dage siden kom kørende fra Randers. Hvilken underlig
Forskel paa ’Stemningen nu og dengang! Det var, som om der var
kommen en stærk Røg imellem.
26) ad Pag. 488. Eks. 2. En Mand kommer ind hos ,hellige"
Folk, læser Skriftsteder over Dørene og synes at vejre en vis Fred
ullevegne. Det tiltaler ham at mærke Selvnedlæggelse engang i Stedet
for den Bunke Subjektivilet. man sædvanlig træffer. .,Drag dine Sko
af," siger det i ham. Men efter at have siddet der lidt, kommer han
lil at tænke: Det er forresten sært saaledes at hænge Sandheden op
paa Væggen i Glas og Ramme. Det giver Lugt i Stuerne. Det behø-
vede man dog ikke. Og efterhaanden lægger han Mærke til det ene
og det andet. som nærmest forekommer ham at kunne gaa ind under
Betegnelsen Åbekatteri. Hvad skal det dog til? Det gor Luften i
Stuerne saa sær uren, tung og trykkende. Det maa den netop ikke
gerne være, hvor Talen er om Sandhed. Sandhed er ren. Han gaar
igen; men da han er kommen et Stykke derfra, er det, som om han
vilde sige: .,Uhah dog!” Han kommer andre Steder hen. hvor en hel
anden Luft træder ham imøde. men lægger Mærke til, at der ogsaa
der er en vis Lugt i Stuerne, Den er kun anderledes. Det er dog
underligt, af man ikke kan ville Ålvor og Sandhed, uden at den straks
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
