Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
595
med den Bemærkning. at sidstnævnte savner Elastieitet GI at sætte
sig ind i de unges Tankegang i vor Tid — naar en Murerdreng gør
Strike, Tordi han faar en Ørefigen af sin Mester, eller Svendene i en
travl Tid sætter sig hen og spiller kort: ,,MIvad kommer det os ved,
at det haster" naar man ser dem gaa til Arbejde med Hænderne
i Bukselommen og Cigar i Mundvigen, alt imens de trække Benene
efter sig og sige jeg” — saa er det altsammen den Slags bekvem-
me Natur, der over for en relativ Bedømmelse kommer til at staa
som Naturantagonisme (Oksenatur). Man tager Skoven, uden at tage
Fuglerederne med.
Ved nærmere Eftersyn er en meget stor Del. maaske det meste
af det, den nuværende bekvemme Slægt kalder Natur. paa den Maade
i Virkeligheden Unatur (Naturudviklingsmodstand).
38) ad Pag. 5
Den fysiske Uvidenhed. Man kalder vor Tid en natur-
videnskabelig oplyst Tid og peger med Stolthed paa Jernbaner, Te-
legrafer. Telefoner etc. etc.: men ligesom hele denne Viden er ganske
grøn, knap et Aarhundrede gammel, saaledes er det saa langt fra,
at Naturkundskab er trængt igennem paa alle OØmraader, at der
tvert imod er Steder, hvor den saa at sige endnu ikke har sat sin
Fod. hvor Tilstanden endnu er fuldstændig middelalderlig som i
gamle Tider. Herhen hører for en stor Del Sjælelivets Naturfor-
hold, Folks Opfattelse af Natur, Naturudvikling, af deres Ophav, hvad
de leve for osv. osv. Man staar her væsentligst paa samme Trin som
altid. Ingen skulde egentlig derud fra drage den Slutning. at vi levede
i det 20de Aarhundrede.
Man paastaar. at det er Gejstlighedens Skyld. idet Gejstligheden
altid har fremstillet Naturkundskab for Folket som noget, der var
fjendtligt imod Religionen (naar I. Eks. Udviklingslære fremstilles
som noget. man skal holde sig fra. fordi det er Hedenskalb. eller Selv-
forglemmelse betegnes som Buddhisme etc.). Det kan maaske nok for
en Del være rigtigt; men vist er det, al det i antiklerikale Kredse i
hvert Fald ikke staar sig et Haar bedre med Naturindsigten. Vore
ledende Mænd paa Aandslivets Omraade berømte og ikke berømte.
hele den literære Bevægelse, Haivfjerdsernes Mænd have skabt, og
som for Tiden behersker den dannede Verden. staar i lige saa frem-
med et Forhold til Fysikken som Kirken. Det er et Territorium,
hvor man højst har givet Gæsteroller — og det selv i Tilfælde, hvor
man ikke har været bange for at bruge Fysikken som Vaaben imod
38"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
