Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
596
Kirken. Det er et i kulturhistorisk Henseende hel mærkeligt Forhold.
Det er, som om Åandslivet var noget, der nu engang var beliggende
uden for Naturlovene og ikke vilde slippe denne Stilling.
Åt den litterære Retnings Mænd ikke føle sig tiltrukne af Natur-
videnskab, kan man nu ved nærmere Eftertanke endda nok forstaa.
Dertil er den dem for meget imod. De maa nødvendig have en in-
stinktmæssig Følelse af, at det er galt fat med Besiddelsesrettien til
denne Kundskab.
Men hvorfor Gejstligheden holder sig borte fra Naturkundskaben,
er egentlig ikke til at begribe. Den kan da umulig være fjendtlig
imod Sandhed. Er Religionen Sandhed, behøver man da ikke at
nære Frygt for, at den ikke nok skal vise sig at staa i Overens-
stemmelse med den Sandhed, Naturen kan lære os. Og det gør den
faktisk ogsaa, naar man blot vil lukke sine Øjne op og se. Ved Re-
ligion forstaar jeg i denne Sammenhæng selvfølgelig ikke de til for-
skellige Tider vekslende Former. man har iklædt den — de kunne vel
ikke være det væsentlige, naar man ser dem staa i ligefrem Modstrid
til hverandre: — men jeg sigter til den Vurdering af Fænomenerne.
teligionen til alle Tider og under alle Former har slaaet fast, og hvor-
efter det lave i Tilværelsen ligger i ,,Kødets Lyst", i den aandelige
Loshed og Mangel paa Overvindelse (A Kvalitet), medens det højeste
ligger i Kærlighed, Offer, Forsagelse og lignende aandelige Magt-
fænomener (C og D Kvalitet). Det er paa dette Hovedpunkt, Religio-
nen til alle Tider har ført sin store Kamp imod ,,denne Verden”, og
det er paa detie Punkt, den endnu den Dag i Dag paa en særegen til-
spidset Maade fører sin Kamp imod den moderne løse (,,frief) euro-
pæiske Bevægelse. Paa dette llovedpunkt er der en saa fuldstændig
Overensstemmelse imellem Religionen og Naturlæren, at man skulde
tro, at den ene var hentet ud af den anden. Det er nøjagtig den sam-
me Vurdering, den samme støre bærende Grundlov for den hele Til-
værelse, der læres os begge Steder (Fortætningsloven). Det er egent-
lig ubegribeligt, hvorfor Gejstligheden holder sig borte fra den Slags
Kundskab. Den er ikke blot af Interesse: men den kunde udøve
Indflydelse påa mange, som Gejstligheden i Øjeblikket ikke er i
Stand til at naa; thi man slaar nu engang ikke kirkefjendtlige Mod-
standere med Skrifisteder og Tro. Deraf smile de kun. Hvem var
nærmere til at drage disse Forhold frem end Gejstligheden? Det
er, som om Gejstligheden var betænkelig ved at have nogetsomhelst
med Natursandhed at gøre, selv hvor den meldte sig som Forbunds-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
