Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
657
påa det og ,den Mængde dødfødte Monumenter, som ere rejste og
stadig rejses". Man syntes slet ikke at lægge Mærke til, at begge
Parter godt kunne have Ret, Den ene kan have Ret i, at det er raat,
og den anden Ret i, at det er levende, Den ene vurderer paalangs.
den anden paatvers. Resultatet bliver, aft de ganske skyde forbi hin-
anden.
lagtt. 40. Kun endnu et lille af særlig Betydning værende
Eksempel paa disse Godhedsmisforstaaclser. Det angaar Ørdet N a-
tur. Naturen er man tilbøjelig til at betragte søm noget selvfølgelig
naturgodt; men det kan den ikke være, naar den er underkastet Ud-
vikling. i
Det maa aldrig glemmes, at Naturen har sin primære Side, åer
sandelig ikke er meget naturgod. Den er raa, ufortættet, tynd og
fuld af Skovtrolde, Grumme lidt udviklet (naturslet); det er netop
derfor, den har Udvikling behov.
Det er i denne primære Natur, vi ere fødte i Ufortættethed og
Tyndhed (jfr. Udtryk som Menneskets ,,onde Natur”, som man skal
sørge for ikke ,,gaar over Optugtelsen"),
Det maa man altid huske, naar man møder Naturforgudelse. At
ophøje Naturen til Guddom lader sig ikke gøre, med mindre man
vil nøjes med fejlfulde Guder som Grækernes (der vel netop vare
hentede fra Naturen), Guder, der have Udvikling behov.
Det er overordenilig pudsigt at se, hvorledes et saa grundlæg-
gende Begreb som Natur helt kan misforstaas i vor unaturlige Tid.
Man vil forstaa, hvor let hele dette Forvekslingsspørgsmaal
maa kunne blive skæbnesvangert for Praksis. Snart mene Folk
eet, snart noget hel modsat ved det selvsamme Begreb, og til
ingen Tid er man sikker paa, hvornaar en Opfattelse byttes
om, og hos hvem det skal ske, Naar Folk tale om et Begreb
som noget godt og altraaværdigt, er det som Regel altid Be-
grebeis udviklede Former (Fortætningsformer), der er Gen-
stand for deres Opmærksomhed. Men derfor behøver det
samme ingenlunde at blive Tilfældet hos Tilhørere og Elever
og navnlig ikke hos fjernere staaende Epigoner. De kunne
42
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
