Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
686
lagtt. 65. Allerforst opholder man sig ved en tilsyneladende For-
skel i Varmeindhold. Religionen siger man, er kærlig, varm og
mild med Fred og Hvile (, Kærlighedens Religion"). Naturen er kold og
streng %) med sin bestandige Hovedvægt paa den forladende Kvalitet, paa
Offer og Forsagelse med Udførsel af levende Kraft. Naturen godkender
ikke Forblevenhed paa noget Punkt end ikke i Kærlighed. Det Menneske,
der bestandig kun lever for at faa, bestandig kun tænker paa Indtægt, Bil-
lighed, Bekvemhed og Lykke, har glemt det væsentlige i Naturen, Ydelsen.
Ser man nærmere til, svinder dog denne Turgénjewske Uoverens-
stemmelse i høj Grad ind.
For det første er Naturen ingenlunde uden Varme, som netop er dens
rigeste og fineste Gennemgangsled; den vil blot ikke tillade, at man bliver
»siddende i Kærlighed" paa nydende Maade.
Og for det andet gaar Religionen endnu mindre uden om Ydelse,
Offer og Forsagelse, som netop er dens Hovedfordring, selv om Opfyl-
delsen deraf gennem Tiderne maaske nu og da kan være skudt lidt til
Side af Bekvemmelighedshensyn.
Er der nogen Uoverensstemmelse, bliver det ikke saa meget mellem
Religion og Natur, som med Menneskene i deres Trang til aandelig Mage-
lighed og Forblevenhed, en Uoverensstemmelse, som Religion og Natur
ere lige rede til at misbillige.
lagtt. 66. Saa siger man dernæst, at der er en Livsforskel,
at Naturkundskab er død, medens Religion er levende. Naturudviklings-
lære, siger man, kan muligen være udmærket til at bevise, at Religionen
er rigtig; men der kanikke leves paa den. Der kan ikke leves
paa en Kundskab; thi Liv er betinget af Aabenhed, og Kundskab er en
Afsluttethed.
Hertil maa svares, at det er rigtigt, at intet kan komme ved Siden
af Religionen i Henseende til Evne til at aabne Sindet for Uendeligheden.
Det skulde da være Poesi og Musik, Det er rigtigt, at Naturkundskaben
paa dette Punkt altid kommer til at staa tilbage baade for Religion, Poesi
og Musik, ikke mindst fordi den skal have Realiteten med, som hine tre
saa bekvemt lade ligge. Den skal trække et større Fortætningslæs, hvad
nødvendig maa gøre dens Udførsel (Aabenhed) vanskeligere at opnaa. Og
endelig er det ogsaa rigtigt, at al Kundskab i og for sig er død, et For-
hold, vi jo ogsaa saa godt kende fra Religionskundskab (Teologi). Men
naar alt dette er indrømmet, maa det paa den anden Side ikke overses,
at Naturudviklingslærens Hovedpunkt netop er at anbefale os Aabenhed
(,gennemløben Vej" og ,universel Aabenhed"). Selv om man ganske vil
se bort fra den forunderlige Aabenhedsrigdom, der ligger i selve Kund-
skabsfrembringelsen, idet man kan gøre gældende, at den ikke vedkom-
mer Kundskaben som saadan og heller ikke er hver Mands Sag at opnaa,
— selv om man vil betragte Naturudviklingslære som en slet og ret
HE Rurgenjew,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
