Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
692
kalven at give noje Agt paa vor Moders Bevægelser (Naturudviklingen),
eftergøre dem saa godt vi kunne og følge efter i blind Lydighed med den
samme tilspidsede Opmærksomhed, Vildtet viser i Skoven, den samme
fine Iagttagelsessands og Opladthed. Ikke finde paa Kunster selv. Passe
vi ikke paa, blive vi spiste af Bjørnen; thi er der noget, vi snart komme
efter, saa er det dette, at Naturen ikke kender til Pardon. Holder Du ikke
fast, saa falder Du ned, uden at det i mindste Maade nytter at komme
med Undskyldninger om, at Du havde en daarlig Haand etc.
lagtt. 73. Det er denne ubevidste Undervisning, vi saa godt kende
fra Praksis. Naar en Urtekræmmerdreng er kommen i Lære, maa han
selv passe paa og se. Alt eftersom han kan bruge sine Øjne og iænke sig
om selv, opnaar han Dygtighed paa den Maade, at Kundskaben efter-
haanden af sig selv sætter sig i Kødet paa ham. Netop saaledes skal et
Menneske ,staa i Lære” (staa i Levelære) hos den levende Natur.
lagtt. 74. Og det er denne Undervisning, der i saa udpræget Grad
kommer frem ved Forsøgsvirksomhed, der mere end nogen anden
forener Selvliv med Opladthed over for den Oplysning, Naturen giver.
Iagtt. 75. Paaklistrede Leveregler sidde som Regel kun
slet. Man tænke t. Eks. paa, hvor meget der gennem Tiderne er gjort for
at lære Folk Forskellen imellem godt og ondt, og hvor lidt det har hjul-
pet. De blive værre og værre, Man skulde tro, at alt var i god Orden,
naar Folk bleve underviste om, hvorledes de skulde bære sig ad med al
blive lykkelige Mennesker — de maatte jo være sindssvage, naar de ikke
øjeblikkelig rettede sig derefter; — men Erfaring lærer, hvor meget det
nytter. For det første kan en Personlighed nu engang ikke ville andet
end det, han vil; thi saa var han en anden end den, han er. Og for det
andet er man nu engang blottet for Omtanke paa det Omraade. Der er
egentlig ingen Mennesker, der tænker, naar det gælder Levekundskab. At
man skulde sige til sig selv: Naar jeg handler saaledes og saaledes, vil
det drage de og de uheldige Følger efter sig. Det gør man ikke. Eller at
man skulde erkende: At det her er gaaet ilde, er en simpel Følge af, at
jeg dengang handlede saaledes og saaledes. Hvem gør det? Man kaster
Skylden for de uheldige Resultater over paa disse eller hine stygge Men-
nesker og sætter sig stille hen og lider, som om der var overgaaet En en
Uretfærdighed.
Men hvad Nytte er saa al den tillærte Kundskab til i Praksis? Der
skal ubevidst Naturvækst til, som sidder i Kødet. Kun den har virkelig
praktisk Naturbetydning.
Iagtt. 76. Iagttagelse lærer os bestandig om io Slags Forstaa-
else: En ,født" Forstaaelse (Førstehaandsforstaaelse), som er kommen
til Individet af sig selv, uden at det veed hvordan, og en reflekteret tillært
Forstaaelse (Andenhaandsforstaaelse). Den ene er Natur, den anden Men-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
