Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
743
kun een Kraftanstrengelse (cen Gang forlættede Varer, Den al-
mindelige Lystovervindelse).
Det åt forelage to Overvindelser i Træk, If. Eks. fra I til II
og derfra igen med det samme videre til HI eller fra 1 over H
til IV eller fra I over II til IV (10 Gange fortættede Varer) sy-
nes man aldeles ikke at magte. Naar nogen har forsøgt paa
sligt, er det gerne mislykkedes; Folk kunne ikke være med ul
en såa stor Ånstrengelse; naar man er gaaet frem med den ene
Fod, er man gleden tilbage med den anden, ret som om man
stod ved det yderste af, hvad Individet kunde præstere,
Og om en gennemgaaende Fortætning fra I over II og III
til IV kan der overhovedet slet ikke være Tale. Dette, at man
skulde kunne tage det hele ligesom i een Mundfuld, være i Be-
siddelse af saa stor Åandskraft, at man skulde kunne holde hele
Passagen aaben paa een Gang (fuldstændig Fordøjelse), derom
kan der slet ikke blive Spørgsmaal.
Det har sin store Betydning at klare dette Tidens svage
Punkt paa det allernøjeste, folge det Skridt for Skridt gennem
Aarene og holde opmærksomt Øje med deis Udslag i de for-
skellige Forhold. Vi skulle i det følgende anfore en igennem
10 Aar paa denne Maade fort lagttagelsesrække:
I Halvfjerdserne skete det store Fremskridt, at man gjorde op med
den gamle romantiske Bevægelse. Man fik Folk til at indse, at det direkte
Forløb fra I til IM med Forbigaaelse af Realiteten (II) var en utilladelig
billig Genvej, at den gamle romantiske, højstemte Varme i mangt og
meget var en Frase, hul i Bunden, og at Realiteten nødvendig i stærkere
Grad maatte frem.
Men læg saa Mærke til Maaden, hvorpaa man sætter dette Program
i Værk, hvorledes man bærer sig ad med at faa Realiteten ind. Det er
det, der bliver det mærkelige; det er der, vor Iagttagelse begynder. Man
skulde jo antage det for en given Sag, en simpel Selvfølgelighed, at Fejlen
rettedes paa den Maade, at Realiteten fik Plads paa det Sted, hvor den
manglede, blev sat ind i det iagttagne tomme Hul imellem I og III. At
man med andre Ord fik lavet noget, der havde Realitet i sig, men i For-
bindelse dermed fremdeles var i Besiddelse af den gamle Varme (1-—1I-—
Il). Var det dog ikke det, vi allesammen tænkte, det, Du og jeg og vi
allesammen i Folket mente? Var det ikke den Tanke, vi raabte Hurra for?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
