Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
. 744
Man kunde jo fornuftigvis ikke mene andet, synes jeg. Men det gjorde
Førerne aldeles ikke. Nej, nej! Det vilde have kostet en Dobbeltovervin-
delse (forst fra I—II og saa fra II—III), og den vilde man ikke have.
Man vilde nok Fremskridt; men det maatte sandelig ikke koste noget,
ikke koste forøget Anstrengelse. Nej, man fandt en meget billigere Vej.
Man optog nok Realiteten men samtidig kvitterede man Varmen.
Det er ligefrem pirrende at iagttage, hvorledes denne Svagheds-Heste-
fod (den aandelige Magelighed) her efterhaanden stikker frem og kommer
til at stikke stærkere og stærkere frem Aar efter Aar, alt efter som den
realistiske Bevægelse sejrer og bliver mere og mere ugenert.
I Begyndelsen lod det saa smukt: ,,Nu have vi haft Humbug nok, nu
ville vi sandelig have fast Grund under Fødderne og ikke længere hænge
oppe i Luften” Det lød som Musik; man ordentlig sprællede med Benene
for at naa Jorden. Og fandt ogsaa Jorden, Man kastede sig ud i Tingene
(Realiteten) med en Iver, som om det var noget, man aldrig skulde rive
sig los fra igen. Læg Mærke til, hvorledes en realistisk Forfatter kan
beskrive Genstande. Nipsting paa en Etagere el. Il. Det er, som om han
sad i dem, det er med en næsten fotografisk Nøjagtighed. Eller hvorledes
han kan skildre en Flue, der kryber ind og ud af Øjenhulerne i et gam-
melt afbleget Torskekranium paa Strandbredden. Jo, jo! Realiteten kom
sandelig med. Det manglede ikke. Og det var jo godt. Det var jo det, vi
allesammen vilde. Det var jo den, vi skulde have fat i. Men — men. Alle-
rede her begynder man at blive lidt betænkelig; thi hvor blev Varmen af?
Den var der jo ikke, syntes man. Var den bleven borte? Og var det ikke
sket netop som Følge af Realitetens Tilstedekomst? Ilde berørt ser man
sig om og bemærker, at der hos hele denne Aandsretning findes en un-
derlig uhyggelig nøgen og kold Aandsbeskaffenhed, som den oven i Køhet
roser sig af og giver ud for Valuta (Realsandhed). Man sporger sig for
og faar at vide, at dette kolde Vejr ikke kommer tilfældigt; men at Kulde
netop horer med til Realismens Væsen. Realiteten er kold. Man peger hen
paa Naturen, hvor ,den sidste af Eens Brodre kan forgaa, uden at saa
meget som en Fyrrenaal sitrer derved" (Turgénjew). I, Fy for Pokker!
Det er ikke til at tage Fejl af, at den nye Retning virkelig kvitterer Var-
men III i Romantikens I—1M). Man sætter ganske simpelt II i Stedet for
III. Det er det hele, Og bliver saa staaende ved I—II, Ja, saa! Men saa
er Reformationen jo en Tilbagegang; thi II staar jo da lavere i Naturud-
viklingsrækken end III. Fra det Øjeblik, da man har opdaget det, er man
færdig med den nye Bevægelse.
Og ikke engang ved denne forholdsvis endda ret maadeholdne Til-
bagegang blev ,,Realismen" staaende; vi fik en til, der var meget værre.
Retningens Epigoner, der i Nedgangen fra I—III til I—II fornam en Let-
telse i Tilværelsesfordringerne og muligen derved kan være komne i den
Tro, at det var Befrielse og Lettelse, det gjaldt om ved den nye Bevægelse
(.Frihed") viste sig øjeblikkelig villige til at lette sig i endnu langt højere
Grad. Skal det komme an paa det, saa ... Befri sig for Baand, det ...
Tilsidst saa man en Litteratur og en Kunstretning, hvori Tiden paa den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
