Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
839
sproget virkelig har fortalt det hele saaledes for Hjerner, der ikke kunde
lage imod anden Form, Tit kunne Keligionerne være saaledes, af man
bogstavelig kan høre Natursproget tale igennem dem Ørd for Ord. Jeg
lænker paa, naar Natursproget, det hele Naturbillede, taler højt til os
om den al Menneskeheden korsfæstede Natur, der trods ul Mishandling
endnu lever og saa gerne vilde redde Menneskene til et evigt Liv i den
store Uendetighed. Naar vi forstan, hvorledes den endnu den Dag i Dag
græder over Menneskeheden, som den san gerne vilde vise Vej, saa gerne
vilde samle under sine Vinger, naar de blot vilde komme til dem; men
de ville ikke, Naar vi læse i Naturen, hvorledes den bestandig endnu den
Dag i Dag alter og atter kalder paa os for at føre os tilbage til det Op-
hav, der notorisk har ladet os udgaa uden mindste Medbestemmelse fra
vor egen Side. Men vi ville ikke. Eller nanr Natursproget, det vi lære al
Naturen, fortæller Dig, om den store Organisme, hvori vi alle ere Brødre
og om en anden Storrelseverden, hvori alt bliver ved at leve; naar den
Punkt for Punkt, Sætning for Sætning gentager akkurat det samme, Re-
ligionen har lært Dig, om den store Hovedsag med Kampen imod Selvet
i Aabenhed, Liv og Sandhed, om Overvindelse og Fortætning, om ,denne
Verden”, kodeligt Begær og Lidenskab som noget, der skal sættes lavt,
om Kærlighedens store Bud, og om Blomsten af al Tilværelse i det al
kunne forlade (Forsagelse, Resignation og Offer). Det er, saa man 1il-
sidst næsien forfærdet kan fare op. Hvad er det dog?
Thi det er, som Religionen blev levende derude. Saadan har man
aldrig hørt den. Man ser den komme frem som paa den første Dag. Det
ordentlig sæiter i En, som om noget siod levende op fra det dode. Og
naar man gaar bort, kunde det aldrig falde En ind at rejse en eneste
Indvending imod denne eller hin tilsyneladende mærkelige Form, der
for kunde støde En. Man nikker ved sig selv. Det har sin Rigiighed alt-
sammen. Formen kan jo være ganske ligegyldig: den maa vælges efter
Hensyn iil Menigmand.
Har Du en eneste Gang set Religionen saaledes blive levende ude i
Naturen, er Du for Fremtiden et andet Menneske. Du ser da i Frem-
fiiden kun een Religion. Ja, det bliver der egenilig ikke engang; ihi Re-
ligionen kommer ikke til at staa for Dig som noget særegent, der er
forskelligt fra, hvad Du ellers ser i Naturen. Det sees jo altsammen.
Det hele bliver en eneste stor Selvfolgelighed, der ikke giver Anledning
til Omtale; thi det er jo Kendsgerning altsammen. Det bliver noget. der
af sig selv lever i Dig til enhver Tid. Du er bare en lykkelig Mand for
Resten af din Tid=).
=) Sært at komme fra denne Naturtale til den sædvanlige systemu-
tiske Rubrikdeling, Folk anstiller: Om en Mand horer til en ny Slags
Indre-Mission eller til en Afskygning af Ny-Grundtvigianismen med noget
særegne Meninger om Naaden og Daaben, eller om han maaske ikke
snarere er ,en af disse gamle Naturreligiøse".
»Ja, mon man ikke ligefrem kan sige det?” hørte jeg en Mand lettet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
