Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
840
Det er hel underligt at se paa saadan en Naturtale og samtidig paa
den Afstand, der i vor Tid er mellem Mennesker og Naturen.
Hvor er dog denne Afstand kommen fra? Natursproget er vort Mo-
dersprog. det er Hjemmets Sprog, og det er Religionens Sprog, og til
samme Tid kende vi ikke mere til det, end at vi kunne spørge, om det
er en Slags Kager, man kan spise. Hvordan kan det dog været+).
Besynderligt at se, hvorledes Kirken, der fra første Færd slog saa
mægtigt igennem i Kraft af sit stolte Naturindhold, hvorledes den i Øje-
blikket faktisk staar uden for Naturens Grund. Man kan se Tilfælde,
hvor fysiske Angreb kunne blive besvarede med Skriftsteder, eller hvor
Kirkens Mænd i Tilfælde af Uenighed om Skriftens Tydning ligefrem
kunne holde Afstemning om, hvad der er Sandhed, og hvad der bør
taales i Landet. Hvor sligt kan finde Sted, er man uden for Naturens
Grund.
Man kan med en vis Sørgmodighed se paa Aarstallet 1911, hvor lidt
vi ere gaaede frem siden 1415. Saaledes er Frugten af vor ,,høje" viden-
skabelige Udvikling.
Men tilbage til Bogen.
Det er dette forsømte Natursprog, Forfatteren af Bogen har
kastet sig over og vil studere, ligesom man kan studere En-
gelsk og Tysk. Det har man jo da Lov til.
»Ja saa”, siger Praktikeren og lurer.
Praktikeren har ikke glemt sit Modersprog, han har ikke
glemt sit Hjems Sprog, og han har ikke glemt sine religiøse
Instinkters ubevidste Tale i den store Natur.
udbryde. Dei var ham øjensynlig om at gore at faa enhver Ting paa sin
rette Plads. System i Sagerne, Før sov han ikke igen. Han syntes ikke at
have nogen Mistanke om, at det at leve aldrig kan blive nogen Retning,
af man er død samme Øjeblik, man horer til en Retning. Det behøver
blot at siges, saa er man med.
=%) Der er neppe Tvivl om, at der ligger en dybere Grund bagved
dette Forhold, end man straks ser, et aandeligt Mageligheds-Forfald. Men
der kan neppe heller være Tvivl om, at Kirken i hvert Fald bærer sin
Del af Skylden. Den har jo sat Naturen i en Slags Ban, som et Slags
farligt Hedenskab, den rettroende Mand ikke bemænger sig med. I sin
Naturuvidenhed se Kirkens Mænd ikke den omtalte Overensstemmelse,
og i sin aandelige Magelighed og Sorgløshed ser man ikke, hvorledes
man her mister et Vaaben, der ufejlbarlig maatte slaa enhver Kirkens
Modstander til Jorden, saufremt denne blot kunde se og tænke en eneste
Smule, samtidig med at det maatte bringe enhver tilbage, der blot et
eneste Øjeblik kunde være i Tvivl om Religionens Rigtighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
