Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
841
»Om man ikke øgsaa selv burde studere det Sprog?" siger
han. .,Var det egentlig ikke noget, enhver burde kunne?" Saa-
dan noget har man aldrig kært ham. Og saa tænker han paa
alt, hvad han hår maattet lære i 6 Timer daglig paa Skoøle-
bænken af Skidt og Møg, som ikke er en Bønne værd.
Han synes, der er et Hul der, netop lige paa det Sted, hvor
hans aandelige Tyngdepunkt ligger.
Praktikeren tørster egentlig efter at høre sit Modersmaal, Naturens
Sprog, som i gamle Dage. Han har aldrig glemt det. Allerhagest i Sjælen
gaar han omkring med et stille Liv, der ikke rigtig finder Næring nøoget-
steds; men hvori hans Barndomshjem, hans eget Hjem og hans religinse
Instinkter ubevidst ere Grundfaktorerne. Det lever op i ham, hver Gang
har hører Naturens Tale. Det Sprog er ham egentlig ubevidst en Livssag
at faa opfrisket og vedligeholdt. Han siger ikke noget til nogen om det
— det bruges jo ikke; — men hver Gang nogen taler til ham i Nær-
heden af det Sprog eller om det Sprog, saa lurer han.
Der var engang, da Poesien gjorde det. Den talte paa Naturspro-
get til ham og lærte ham at finde Livet igen. Men det gik ud. Nu bestaar
Poesi jo mest i letfærdige Pariserromaner, der knap kunne naa at kalde
paa det rent primære sandselige i ham. end sige paa det allerbageste
i Sjælen.
Saa var der ogsaa engang, da Videnskaben gjorde det, da den
talte til ham paa hans Hjems levende Sprog. Naar han i unge Dage var
til Fest paa Universitetet, og det lød: ,Tankefast Romers Aand udmaalte
Lysets Hast". Saa kunde det lyne i Sjælen. Men han ved ikke rigtig,
hvor den Sang er bleven af. Mere og mere kom han til at forstaa, at
det saamænd ikke var hans Natursprog, som taltes der, men gammeli
Latin og Hebraisk: En vis afmaalt, stivnet og korrekt Form omkring
ikke altfor meget og uden Vækst og Varme. Det er Videnskab. Kom ikke
med Natursproget der! Det er ikke Videnskab. Hvor der ikke er noget,
der kan læres (læres udenad), kan der heller ikke være Tale om Lær-
dom — det ligger simpelt hen i Ordet — og hvor der ikke er Lærdom,
er der heller ikke Videnskab. Ja, det skulde da være, at man kunde
komme ind paa, hvad Sibbern, Soren Kierkegaard og andre Filosofer
havde skrevet, sagt og ment om den Ting. Saa maaske der kunde blive
noget. der kunde kaldes Videnskab, som der kunde tages Doktorgrad i;
men et Arbejde maa der virkelig gøres saadan et Sted. Studium af Na-
turens Sprog alene er ikke Videnskab.
Nej, Videnskaben skal sandelig ikke hjælpe ham. Han maa for den
leve. som han vil og kan.
Praktikeren faar at mærke, i hvilken Grad han staar alene, naar det
gælder hans Livssag, det at leve. Det er sandelig ikke Smaating for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
