Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S61
fleksiv Betydning), et Forhold. der nødvendig skal skabe Misfor-
staaelse. naar man ikke anvender den allerstørste Forsigtighed og
Paapasselighed.
2. Ligesaa gik det med Kristendommen. Den betagende
Magt. hvormed den greb de første Kristne og bragte dem til at ofre
deres Liv paa Baalet, var Udslag af det direkte Forhold til Naturen.
Det var den upersonlige Undervisning" (Naturpersonligheden). der
virkede i Folk. Enhver hørte selv Naturen tale i sig med Overbevis-
ningens Kraft.
Senere kom den personlige Undervisning. Saaledes som vi
kende den.
Saa gik det. som det gik. Indtil Upersonligheden engang imellem
greb en enkelt Mand paa samme Maade som i Begyndelsen (Luther,
Grundtvig,.
Naar Edvard Lehmann paastaar, at Undervisningen i Sko-
lerne hør holdes upersonlig (i ovennævnle Førstand), har han
selvfølgelig Ret. Ethvert Menneske burde, saa vidt gørligt, op-
drages til at slaa i et direkte Undervisningsforhold (Første-
haandsforhold) til Naturen uden Menneskers Mellemkomst.
Undervisningen burde ikke ske såa meget igennem Snak, Op-
fattelser, Meninger og personlig Paavirkning som derved, at
Individet lærte at se, vel at mærke med egne Øjne, ikke med
Lærerens (som man saa let kommer til ved den personlige
Paavirkning).
Det skulde være saaledes, at et dannet Menneske, der havde
faaet, hvad Videnskabens upersonlige Undervisning har at
give, blot behøvede at se paa Naluren for at forstaa den, Naar
han saa” paa Stjernehimlen, såa begreb han en Sammenhæng,
der ikke behovede Tekst, og naar han log et grønt Blad i
Haanden, saa nikkede han og kvitterede for al personlig Bi-
stand. Tak, jeg kan nok se! Og samlidig tændtes den Ild i ham,
som er ejendommelig for alt Forstehaandsliv (Eks. 1 og 2).
3. Men hvor langt vi ere fra sligt Ideal. veed enhver i en Tid,
hvori Folk ikke forbinde en selvstændig Tanke med at se paa Na-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
