Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
BRODEREN ADOLF.
„Varde den 1ste Oktober 1839.
Min kære, søde Moder!
Jeg modtog dit Brev i Gaar Aftes, da jeg var
gaaet til Sengs. Taarerne kom mig i Øjnene, da jeg
læste det, og i Morges, da jeg vaagnede, tænkte jeg
strax paa dig saa usigelig mildt og kærligt. At en
Moder undseelig bedende henvender sig til sin Søn
om en lille Hjælp, er saa smukt, saa vemodig gribende.
Det er dog i sit inderste Væsen det selvsamme
Forhold som mellem den unge Moder og hendes barnlige
Dreng, og at vi derved, at Forholdet paa en Maade
er omvendt, saaledes at nu Moderen søger en Støtte
hos Sønnen, erindres om, hvorledes vort Liv glider
hen, dette gør Indtrykket end skønnere, thi vi se jo,
at det kærlige Sindelag mellem Moder og Søn er det
samme, lige skønt, maaske inderligere end før. Min
Moder, min lille Moder! Mig synes, at jeg aldrig før
har holdt saa meget af dig som nu."
Og dette til Faderen fra samme Aar:
„— — Husk paa, at det, jeg egentlig har levet
ved og for, var en sværmerisk Kærlighed til
Menneskene, og denne Følelse skal nu have Sværmeriet
skuret af sig, hvilket gerne vilde rive Følelsen selv
i Stumper og Stykker. Min naturlige Velvillighed
gjorde, at jeg let saae og fremhævede det Gode hos
Folk; den gør nu, at jeg ofte føler mig saaret i mit
Inderste, naar jeg viser kold Foragt og virksom
Uvilje mod Mennesker, der fortjene det. Men at
give efter for Velviljen er i Grunden kun at give
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
