Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MODERENS DØD.
15
efter for den lede Ladhed, der vil tygge sit Foder i
Fred med Alle, besynderlig med de Maliciøse, at de
ikke skiüle chikanere En.
— — Men jeg taler saa meget om mig selv og
saa lidt om dig. Hvor dine Kaar ere sørgelige! Gud
velsigne dig, kære Fader, og give dig Mod og Kraft!
Det maa dog blive bedre. — Ak, hvor var det langt
smukkere i gamle Dage, da vi laa i Lejren. Paa den
Tid tænker jeg tit. Og tit maa jeg spørge mig selv,
hvorledes jeg vil kunne leve i Verden, naar I ere
døde. — Min stakkels Moder, hun bliver vist ikke
gammel.
Adolf Fibiger har skrevet en „Historisk Læsebog
for den danske Bondestand", som blev udgivet af
„Selskabet til Trykkefrihedens rette Brug". Han har
ogsaa efterladt adskillige utrykte Digte. I et af disse,
skrevet til en lille Kusine, der kom i Besøg i
København , medens hans Moder og de fleste af hans
Søskende var paa Berritsgaard, giver han en Skildring
af alle de fraværende, hvori forekommer følgende
Linjer om Mathilde:
„O, du skulde se Mahthilde!
Hendes Øjne, dunkle, milde,
Hendes Kinder, runde, røde,
Hendes Lokker, fine, bløde!"
Ved Skilsmissen delte Forældrene Børnene imellem
sig. Ilia, Mathilde, Anna og Vilhelm kom til Moderen,
som tog Bolig paa Frederiksberg. I November 44
opløstes imidlertid dette Hjem ved Moderens Død, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
