Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
BREVE TIL SØSTEREN ANNA. 44
som tyder paa, at hun omgaas med Planen om at
optræde som Forfatterinde, og det synes ogsaa at
være kommet over kende som en Overraskelse. Hende
selv ubevidst lever det dog i hende, det skinner frem
overalt i hendes Breve. Hun skriver i Slutningen af
Februar 50:
„Har du nogen Sinde været saa gennemtrængt af
Foraaret som i Aar? Jeg aldrig. Det forekommer
mig, som om et lignende Foraar var i min Sjæl. Jeg
føler, hvad det er at leve, at kæmpe og sejre, kæmpe
Livets alvorlige Kamp. Jeg kan kun daarlig udtrykke
mig, og naar vi igen ere saa lykkelige at se hinanden,
vil du vist finde mig meget forandret. Sig mig,
savner du aldrig Frihed? Nej, du savner intet, det
kan jeg svare mig selv. Du er lykkelig, men det er
jeg ogsaa paa min Vis, thi jeg tror paa Gud.
— — — Det, der tidlig og sildig beskæftiger
mig, er alt for uklart til at udtales i et Brev; det er
mere Anelsen om noget, der kan blive, end om noget,
som er."
Men efter Sommerferien antager det Form og
faar Udtryk:
„Min lille Myrthe svæver imellem Liv og Død,
og jeg vogter over den, som var den et Barn. Jeg
har knyttet en stor Forhaabning til den og døbt den
med et Navn. Nu faar du ikke mere at vide, end at
det er et Damenavn."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
