Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TO BREVE TIL EN VENINDE.
45
Følgende to Breve ere skrevne til en Veninde I
København i den Tid, da hun arbejdede paa „Clara
Raphael". Man kan ikke undres over, at hendes
Venner og Bekendte strax havde hende mistænkt
som Forfatter, da Bogen udkom; de var stærkt
forberedte paa dens Indhold.
De-n 21de August 1850.
„„Som man raaber i Skoven, faar man Svar,"
siger Ordsproget, men her paa Lolland har jeg ikke
fundet det bekræftet, thi hvad jeg siger, finder aldrig
Genklang. Naar jeg vil bringe Talen paa noget, som
interesserer mig, bliver det altid til et improviseret
Foredrag, og i Steden for Svar ser Folk ud, som om
de vilde sige: Frøken Fibiger har Ordet! Lad mig
se, du ikke er som Lollikerne, men smukt svarer paa
de vise Betragtninger, mine Breve indeholder. Gud
give, du var her, saa skulde du se, til hvilken
Disputeretrold jeg er bleven; du blev bestemt snart
smittet. Det er saa morsomt at øve sin Forstand i
den Slags Krig, det gaar med Tankerne som med
Einheriarne, der kun faldt for at rejse sig igen til Kamp.
Tænk, hvad det maatte være, virkelig at stille sig til
Kamp mod alle de Fordomme, der som et Futeral
bliver sluttet om Aanden, endnu mens den sover i
Barnets Sjæl, saa den lille Stakkel, naar den vaagner,
sidder som en Fugl i Bur. Det kunde man kalde
Liv, at kæmpe for Frihed og Sandhed! Du skildrer
de fleste Damers Liv ved, hvad du siger om dig selv:
Jeg gaar og gør ingenting, læser lidt, spaserer lidt,
syr lidt, gør lidt Visitter og faar i Grunden aldrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
