Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
TO BREVE FRA. J. L. HEIBERG. 62
gøre partisk i sin Dom. Men heldigvis har jeg en
lang og god Øvelse i at lade nrine personlige
Sympathier, lige saa godt som Antipathier, være uden
Indflydelse paa mine Domme om Værkerne. De skal
nu se, at jeg formaar det.
Den Idee, som opfylder Clara — saaledes faar
jeg vel at kalde hende, men i mine Tanker hedder hun
Mathilde — er Kvindekønnets Emancipation, ikke i
den vulgære Betydning, at Kvinden skal fægte,
svømme og ryge Tobak, heller ikke i den mindre
vulgære, men næsten værre, at hun skal have Sæde
og Stemme i Kommuner og paa Rigsdagen og kunne
aspirere til at blive Minister, men i den Betydning,
hvis Gyldighed Alle maa indrømme, at hun skal have
Frihed til at realisere sit Ideal. Og dette Ideal,
det kvindelige, betragter Clara som en integrerende
Del af Menneskehedens Ideal i Almindelighed. Det
mandlige og det kvindelige Ideal er, hvert for sig,
ensidigt, kun af begges Forening opstaar det
almindelig menneskelige. Alt dette maa man indrømme, men
derefter vil man spørge: „Hvad er da det kvindelige
Ideal?" Det maa jo, efter hvad der er forudsat,
være forskelligt f’ra det mandlige, være dettes
Komplement til det menneskelige. Men heri synes det
mig nu, at Clara slipper Konsekvensens Traad, idet
hun bestemmer det kvindelige Ideal omtrent, som om
det var det mandlige, eller maaske snarere holder det
i en saa abstrakt Almindelighed, at det forekommer,
som om det faldt sammen med sin Modsætning, thi
Manden er i det hele et abstraktere Væsen end
Kvinden. I det mindste gaar det mig ligesom den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
