Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TO BREVE FRA. J. L. HEIBERG.
73
maaske altfor uforbeholdent lagt mit Sindelag for
Dagen. Og De ser, at jeg fremturer deri, thi nu da
Ulykken er sket, er det jo for silde at anslaa en
anden Tone; den vilde dog ikke mere kunne bedrage
Dem.
Og hvad var Aarsagen til min Mangel paa
Forbeholdenhed? De selv. Jeg var rørt over den Tillid,
hvormed De, i en for Dem saa vigtig Sag, tog Deres
Tilflugt til den, som var Dem personlig ubekendt.
Og jeg behøver ikke at sige, at jeg var rørt derover,
thi jeg er det endnu, uagtet De i Deres sidste, for
Resten saa kære Brev har blandet mig en Del
Malurt i Honningen. Allerede i Deres første Brev
forekommer et Sted, som ikke var mig behageligt, da
jeg læste mellem Linjerne. De siger nemlig, at det
vilde være ligesaa taabeligt som fornærmeligt at
antage, at jeg kunde finde Fornøjelse i at gøre en
ung Pige latterlig. Læst mellem Linjerne lyder dette
Sted for mine Øren saaledes: „Jeg har betroet mig
til Dem, men jeg kender ikke Deres Karakter. Jeg
tror ikke, at De vil handle troløst imod mig, thi i saa
Fald havde jeg ikke henvendt mig til Dem; men vide
det kan jeg ikke. Naar jeg derfor gør Dem
opmærksom paa, at det vilde være en Vanære for Dem selv,
om De forraadte mig, saa tør jeg vente, at De heller
ikke gør det." Imidlertid lod jeg ikke min Tanke
dvæle ved denne Ytring. Det er først efter at have
læst Deres andet Brev, at jeg er bleven ret
opmærksom paa den og har maattet vende tilbage til den.
Thi ved Siden af det meget Behagelige, som jeg ikke
nok kan paaskønne, hvor megen Mistænksomhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
