- Project Runeberg -  Clara Raphael - Mathilde Fibiger - Et Livsbillede /
76

(1891) [MARC] Author: Margrethe Fibiger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

76

TO BREVE FRA. J. L. HEIBERG. 76

repræsenterer Deres Anskuelse af det Guddommelige.
Anderledes har jeg heller ikke ment det. Det har
aldrig været min Mening, at De, siddende foran et
Spejl, skulde have portræteret Dem selv. Men
enhver Forfatter, enhver Digter kan mer eller
mindre identificeres med de af hans Karakterskildringer,
i hvilke han har nedlagt sine Grund-Anskuelser; af
hans Personer lærer man ham selv at kende, og for
saavidt maa man sige, at Enhver „udgiver sig selv i
Trykken". Lignelsen om Vandet og Stjernen synes
mig heller ikke rigtig, thi ingen Dødelig, altsaa heller
ikke Clara, kan være andet end et Vand, hvori en
Stjerne spejler sig: heri ser jeg da ingen Forskel
mellem Dem og hende. Vil de gøre hende til selve
Stjernen, da gør De Deres egen Skabning til Deres
Afgud. Digteren kan vistnok skildre Personer, som i
moralsk eller i Almindelighed i praktisk Henseende
staa over ham selv, men i Henseende til Anskuelser,
i theoretisk Henseende, kan han ikke gøre dem til
mere, end han selv er. Da. nu Clara — naar jeg
undtager den aller sidste Slutning, som jeg visselig
ikke har taget for Deres egen Historie — væsentlig
Wptræder reflekterende og meget lidt handlende, saa kan
der ikke bo andet i hende, end hvad der bor i Dem
selv, og jeg maa derfor endnu anse mig for berettiget
til i mine Tanker at kalde hende Mathilde. De selv
giver mig jo Eet, idet De siger: „For mig viste
Bebudelsens Engel sig i en Valkyries Lignelse, og
og jeg tror ligesaa for Clara." Ser De, min Frøken!
Clara er Mathilde, og Mathilde er Clara. Jeg kan

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:22:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fmcraphael/0088.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free