Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TO BREVE FRA. J. L. HEIBERG.
77
ikke skille dem fra hinanden, og da jeg var forpligtet
til at tale om den Ene, saa blev jeg berettiget til at
at tale om den Anden. Jeg behøver ingen flere
Argumenter og vil af pur Ædelmod mod min
elskværdige Modstanderinde ikke udbrede mig videre
over, at alle de Personer, med hvilke Clara staar i
Forbindelse, og de Forhold, hvorunder hun lever, de
smaa Begivenheder, som møde hende, de Anekdoter,
hun fortæller, ere Mathildes „Tyverier fra
Virkeligheden."
Og siden jeg kommer til at nævne denne Sag,
saa lad mig tilføje, at paa dette Punkt finder
jeg-stor Fare for Deres Anonymitet, selv om De gør de
omtalte Forandringer. Og er der ikke endnu mere af
denne Art end det, som De allerede har skriftet?
Jeg veed det ikke, men spørger kun derom. Kan
t. Ex. Claras Tante ikke henlede Tanken paa
Mathildes Moder? Det er maaske et dumt
Spørgsmaal; i saa Fald tilgiv, mig det. Fremdeles, kan den
Familie, som De lever hos, ikke fatte Mistanke?
Skulde Claras Glæde ved Modtagelsen af hendes
Bøger, Kobbere og Staffeli ikke være en Gentagelse
af Mathildes ved en lignende Lejlighed? Ja, skulde
selv de snadrende Ænder — naturligvis i Forbindelse
med andre Træk — ikke kunne være i Stand til at
snadre Hemmeligheden ud? Jeg veed jo intet herom
og gaar som i Blinde. Jeg veed ikke engang, hvad
Maltrup er, paa mit Kort staar Navnet ikke. Jeg
maa se at faa Mansas Specialkort. Jeg havde i den
Grad glemt Lollands Geografi, at jeg ikke engang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
