Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MATHILDES EGEN MENING MED DEN.
147
neret er vel Hr. Frank? — — Fremdeles maa jeg
da nævne det værste: det oprørende, naturstridige
Forhold mellem Bogens tvende Hovedpersoner,
endelig Thyras og hendes Søsters skandaløse Historier,
samt den vanvittige Forgiftelsesscene, der er saa
unaturlig, saa forkert og tillige saa oprørende" — og
saaledes males der videre, indtil „Matronen" byder
Farvel med Forsikringen om, at hun har skrevet „i
Kærlighed".
I et Brev, skrevet flere Aar efter at „Minona"
udkom, giver Mathilde følgende Redegørelse for,
hvad hun egentlig har villet haft frem i denne
Bog:
„Det piner mig, at selv du kommer med
kvindelige Indvendinger, thi Gud veed, at jeg ikke kunde
falde paa at slaa din Dom sammen med de
almindelige snerpede, dødfødte Ytringer af den officielle
Kvindelighed. Men hvad jeg savner i din Dom om
den Slags Ting, er dog det, jeg vilde kalde
Kvindelighedens Hjerteblad, det Allerhelligste. Le ikke,
om du end synes, jeg udtrykker mig forunderligt.
Jeg er ikke mere det uskyldige Barn, jeg var, da
jeg skrev „Minona", og jeg taler nu saa nødig om
den Slags Ting, maaske fordi jeg forstaar dem bedre;
men jeg har i det Væsentlige den samme Tro, og
naar jeg bliver spurgt, bekender jeg den.
Hvor kunde man med saa sød en Bevægelse
se et lille Barn, naar man ikke betragtede det Træ,
der bærer en saadan Frugt, som et saligt Mysterium?
Dette siger jeg til dig alene, og til dig kun, fordi du
10*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
