Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MATHILDE FIBIGERS KÆRLIGHED TIL ARBEJDET. 159
tændt, og skal, som jeg haaber, ikke slukkes, før
Dansken, altsaa ogsaa Danekvinden har Sejer
vundet."
Der er ikke Grund til at antage, at Matkilde
Fibiger skulde kave lagt disse Ord til Rettesnor for
sit Liv, da kun kavde indset det haabløse i de
Illusioner, Heiberg havde vakt kos hende om, at det var
hendes Kald at være Forfatterinde. Men disse den
gamle Seers Ord ere saa mærkelig betegnende for
hendes Mission i Kvindesagens Tjeneste og for hele
Maaden, hvorpaa hun stillede sig til denne sin
Livs-sag, at hendes Skæbne ligesom synes udtalt deri.
Trang til Selvstændigked og personlig Frihed var
ubetinget den mest fremherskende Egenskab hos hende;
det spores allerede i Brevene fra hendes
Barndoms-aar, naar hun t. Ex. fjorten Aar gammel skriver
til Søsteren:
„Jeg vilde meget gerne lære saa meget, at jeg
kunde søge om en Plads som Lærerinde, saa snart
jeg er konfirmeret, tki det er vel tungt at skilles fra
sine Kære, men det er dog endnu tungere at ligge
dem til Byrde, og under disse Omstændigkeder er det
jo umuligt andet."
Det er derfor intet Under, at hun elskede Arbejdet
som det for hende eneste Middel til at vinde den saa
usigelig attraaede Selvstændighed. Der forekommer
mangfoldige Udtalelser derom i kendes Breve, saaledes
denne fra Begyndelsen af 70:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
