Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
I HELSINGØR.
„Deres Artikel finder jeg fortræffelig, og
jeg-glæder mig over, at De kar større Interesse for
Arbejds-spørgsmaalet, end jeg egentlig troede. Jeg elsker
Arbejdet i samme Grad, som jeg elsker Friheden:
lidenskabeligt, absolut, som Middel til Selvstændighed,
og jeg tror, at den indre Selvstændighed er umulig
uden den ydre."
Efter endt Læretid fik Mathilde Fibiger først
foreløbig, siden fast Ansættelse ved Telegrafstationen
i Helsingør, hvor hun blev indtil Efteraaret 68, da
hun forflyttedes til Nysted. I Begyndelsen udtaler
hun ofte i sine Breve Frygt for, at hun, som hun
udtrykker sig, „skal falde af Hesten", d. v. s. ikke
skal kunne udfylde sin Stilling men blive kasseret,
men efterhaanden som hun faar mere Øvelse og føler
sig sikrere i Sadlen, kommer der Ro i hendes Sind.
Fra den første Sommer i Helsingør er følgende
Breve:
„Hvor tit har jeg ikke tænkt paa den Dag, da
vi første Gang talte om min store Beslutning inde i
Studerekamret. Den Følelse, jeg, trods al min
Ængstelighed, havde af, at det maatte og kunde lykkes,
den Forestilling om Maaden, hvorpaa jeg i
Overensstemmelse med min Ejendommelighed skulde
gennemføre det, har ikke skuffet mig. Det gaar! — men
ikke jævnt og trygt; næppe klarer det op i een Kant,
før Tordenskyerne trække sammen paa et andet Sted.
Der er noget underligt ved dette Liv — men det
hjælper, at det har sin komiske Side. Jeg maa tit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
