Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I HELSINGØR.
163
Hendes Helbred var endnu ikke mere nedbrudt,
end at hun kunde overkomme sin Gerning, og disse
fire Aar i Helsingør, omgivet af en Naturskønhed,
som hun elskede, stod altid senere for hendes
Erindring som den Tid af hendes Liv, da hun havde nydt
den roligste og varigste Lykke. Glæden over at have
faaet fast Arbejde og derved vundet et sikkert, om
end beskedent Udkomme, gør, at hun nu føler sig
rigtig i Havn.
„Det er kun muligt at faa varmt her i stille
Vejr," skriver hun ved Juletid. „Jeg sad her i Aftes
imellem den knitrende Kulild og Vinterstormen, der
trængte ind gennem Væggen, som mellem to
kæmpende Elementer, hvoraf det ene stred for mig, det
andet imod mig. Jeg lever i Luft, Vand og Ild —
Jorden mærker jeg mindst til, undtagen gennem den
trygge Følelse, at jeg har faaet Fodfæste paa den,
og at den modtager mig tilsidst.
Nu har jeg faaet mit Hjem indrettet ganske efter
mit Hjerte. Her er fuldkommen hyggeligt, og jeg
forekommer mig selv som den Kone, der vandt i
Lotteriet uden at spille — saa uventet, saa ,usøgt er
den Lykke falden i min Lod at bo paa saa yhdigt et
Sted med en Naturskønhed for Øje i mit eget Hjem,
som rige Folk betale i dyre Domme for at nyde i
den korte Sommertid. Jeg trængte til dette
Skønhedsindtryk, der hver Dag er nyt og dog altid sig selv:
det vidste Skæbnen, som Ingen glemmer og ikke
spørger, om man kan betale."
11*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
