Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
I HELSINGØR.
Følgende Brev er skrevet til en Dame i Helsingør,
som hun havde sluttet sig til, og til hvem hun stod
i Venskabsforhold til sin Død.
„Anden Juledag 64.
Hvor sørgeligt dette Aar end har været, er der
dog meget, som jeg personlig maa være taknemlig
for, og deriblandt regner jeg det, at jeg har lært
Dem nærmere at kende. Da jeg forrige Gang var i
Helsingør, skattede jeg Dem nok, men jeg harmonerede
ikke med Dem: De var indenfor, jeg udenfor Døren
til Menneskelivet — for saa vidt, som man kan være
udenfor. Jeg vidste, at jeg skulde gaa derind, at
„der bliver opladt for den, som banker," men jeg
vilde helst være fri for at have noget med Folk at
gøre; jeg bekymrede mig ikke om dem.
Nu, da jeg har vovet mig ud igen, ikke i
Illusionernes men i Virkelighedens Verden, føler jeg mig
ogsaa Dem nærmere. I det Væsentlige tror jeg, vi
gaa den samme Vej; De gaar den tryggere og sikrere,
fordi den overalt for Dem er indhegnet og beskærmet
af de ydre Forhold, imens der er noget i min Natur,
i min sande Ejendommelighed, som anviser mig andre
Grænser, og som for bestandig har stillet mig
udenfor Indhegningen. Om det kommer for Dagen, veed
jeg ikke; om De da vilde beholde Tillid til mig og
Godhed for mig, veed jeg heller ikke. Men at vi
kun glimtvis lære hinanden at kende her, og at det
kommer an paa, om vi en Gang, naar vi mødes i den
evige Sandheds Lys, genfinde det, vi allerede skimtede
lier i Livet, og hvoraf vi følte os grebne som den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
