Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
SØSTEREN ILIAS DØD.
Forvejen — til dig, som du skal faa, naar du
kommer.
Det Stød, jeg fik sidst, var mig for stærkt:
Følgen er, at jeg ikke kan fæste Lid til, at kun
kommer sig; jeg veed, at der er godt Haab, men jeg
kan ikke tilegne mig det endnu. Da jeg kom kjem,
maatte jeg gaa i Seng og laa kele Eftermiddagen i
Krampegraad; men det gjorde godt, at jeg dog
endelig fik udgrædt, efter at jeg saa unaturlig kavde
maattet gøre Vold paa mig selv. Siden har der været
Fred i mit Sind, og jeg har kunnet passe mine Ting.
Det var ikke Frygt eller Haab, der rystede mig
saa stærkt, men Kærligheden, der ellers ligger
sammenfoldet i Erindringen, og som brød frem i al sin
Styrke. Erindringerne! Da jeg kørte ind den smukke
Sommermorgen og saae, hvor alt straalede i Sollyset,
tænkte jeg paa den Tid, da hun var ung, og Livet
fuldt af Forjættelser for hende. Og jeg maatte
undertrykke Graaden. Selv nu kan jeg ikke taale det.
Du maa huske, jeg troede, jeg kom til en Døende,
maaske til en Død. Sligt forvindes ikke hurtigt, skal
ikke forvindes let; det vil vare nogen Tid, inden jeg
kommer i de gamle Folder, men nu veed jeg, hvor
meget jeg holder af hende, hvilke Skatte der er
indesluttet i Erindringen. Og i denne Tid har jeg set,
at hun er elsket, at hun har, selv hvad jeg forstaar
ved Venner. Det har altid rørt mig mest ved
Gudstjenesten, at der i Bønnen forekommer de Ord: „en
brændende Kærlighed mellem os selv indbyrdes." —
Denne Kærlighed er ikke almindelig, men den gives,
og saaledes er hun elsket af nogle trofaste Hjerter;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
