Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SØSTEREN ILI AS DØD.
167
jeg har^Jæst det i deres Øjne. Hun kan leve, saa
længe det skal være ker paa Jorden, thi kun bliver
ikke uelsket, og gammel bliver kun heller ikke: hun
har Sjælens evige Ungdom.
Kære Yen! bliv ikke underlig ved, at jeg er saa
opfyldt af kende — hun kar været saa nær ved at
forlade os! Du veed, hvor inderlig kær jeg har dig;
den ene Følelse er ikke i Yejen for den anden.
Jeg-gemte din Blomst ved Siden af den, jeg tog med
til Erindring om kende. Lad os elske kinanden uden
Skinsyge, ligesom hjemme, da vi var smaa.
Jeg vüde have skrevet til Amalie (Waage), men
i den Stemning, jeg er i, vil jeg kellere lade være.
Jeg glemmer aldrig det Øjeblik, da kun spurgte: om
jeg troede, Camilla og Oswalde kunde ligge i een
Seng? eller det kærlige Blik, hvormed hun fulgte
dem, da de begyndte at gaa omkring paa Gulvet og
lege. Da kun tog sig af de fattige Smaa, saae jeg
Englen i kende, som jeg kar troet paa, men ikke set
før. Men vær saa sød at bede hende lade Børnene
tage af — jeg vil gerne forære Ilia det og Johannes*)
Portræt, som jeg har skrevet om tü Fru Plum.
Og nu. Søde! „Mange glade Dage", som der stod
paa de Kopper, lille Stine forærede Moder. „Mange
gode, fredelige Aar, hvori de Smaa blive store og
deres Moder en gammel Kone. Gud velsigne og
bevare dig!"
*) Camilla, Oswalde og Johanne, tre af Ilias Plejebørn,
der var anbragte hos Slægtninge og Venner under
hendes Sygdom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
