Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186 »DEN ENSOMMES HJEM«.
„Denne Frihed til at indrette sig og leve ganske
efter eget Tykke, som giver alt i den Ensommes
Hjem Ejendommelighedens Præg, gør det umuligt i
Forvejen at sige, hvordan det skal være, eller hvori
de Glæder skulle bestaa, som man deri kan berede
sig selv og Andre. Endnu mindre kunde jeg
beskrive mit eget Hjem: saa var det ikke længer det
gamle, dyrebare Fristed, som jeg haaber, det skal
blive til min Død! Hvis jeg gav en Beskrivelse af
det, vilde jeg aldrig mere føie mig alene der. —
Hvorledes den Enkelte former sine Omgivelser, skaber
sig Glæder og udstrider sin Sjælestrid i Hjemmets
trygge Skjul, har heller ingen almindelig Betydning.
Men hvad der er Aanden i Hjemmet, Grundtonen i
dette forborgne Liv, maa være væsentlig det samme
for Alle, og det kan udtales, ja, man kan trænge til
at udtale det! — Jeg har fundet et Udtryk for, hvad
jeg føler som Hjemmets Betydning, i en
Omskrivning af Goethes dejlige Vers i Faust:
„Und wenn in unsrer engen Celle" —
Jeg blev saa glad, da det formede sig saaledes
i mine Tanker, og jeg vil tilføje det her, som den
Slutningsakkord, der passer bedst til denne lille
Afhandling.
Naar atter i min lille Stue
jeg Lampen tænder, arbejdstræt,
Mit Haab oplives ved dens Lue —
Jeg trækker atter Vejret let!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>