Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TO BREVE.
195
— ihjel, kunde ikke ihjelslaa Sjælen. Samfundsmord
ere i Sandhed sørgelige, thi der kommer altid en
Stund, da det knuste Redskab kunde været til Nytte
og gerne vilde være det, naar det er en Sjæl, som er
genoprejst af den Kærlighed, der overvinder Verden.
Budet kan ikke indskærpes alvorligt nok: Du skal
ikke ihjelslaa. Men i Samklang dermed lyder det
vidunderlige Trøstens Ord: „Frygter ikke — de kunne
ikke skade Sjælen." Der er intet at være bange for.
Nej, i Sandhed! Hvor Opgaven er at afdø, er det i
Grunden saa let at være slaaet ihjel. Men lad en
saaledes Afdød forsøge at gribe virksomt ind med
Ord eller Gerning i Livets Færd — da vil det lyde
for ham som Hanegalet i den gamle Vise:
Nu galer Hanen den røde,
Nu maa jeg til Graven afsted!
Til Graven skulle de Døde,
Thi maa jeg følge med —
— til den Hvile, hvori Genopstandelsens Værk
daglig stille fuldbyrdes. Denne manende Stemme
har jeg hørt, og i denne Forborgenhed har jeg
skjult mig."
At Mathilde Fibiger var en udmærket Læser
og i æsthetisk Retning havde megen kritisk Sans,
fremgaar af ethvert Sted, hvor hun udtaler sig om
Bøger, hun har læst. Man beklager kun, at hun
udtaler sig saa lidt derom, thi hun læste meget. Om
Ibsens „Per Gynt" siger hun:
13*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
