Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
MATHILDE FIBIGER SOM LÆSER.
„Bogen overtraf langt min Forventning, navnlig
med Hensyn til Forstaaelsen — eller skulde jeg
ikke have forstaaet Forfatteren, naar jeg tror, at han
har villet skildre den samme Svaghed, Schack kavde
fat paa i „Fantasterne"? Jeg holder langt mere af
den danske Behandling af Genstanden, navnlig fordi
der er Modvægt. Ibsens bitre Kritik er som et
tveægget Sværd, der træffer intet, fordi det træffer alt.
Schacks Værk har sin Rod i den sunde, sande
Virkelighed, Ibsens er kun et Tankeexperiment, men som
saadant uovertræffeligt, langt genialere, dybere, højere,
o. s. v. end vor jævne Landsmands. Naar de onde
Magter skal frem, kolder jeg nok af, at Forfatteren
stiller en Mand paa Benene, som vil stride den gode
Strid — det orienterer."
Og i Omtalen af et af Ilias efterladte Arbejder,
der ikke er blevet udgivet, siger hun iblandt andet:
„Jeg forlanger i et Digterværk, at det Gode
skal fremtræde fuldvægtigt imod det Slette, ikke
overidealiseret, men ærligt og sandt, som enhver af
os vel kan finde det i sin egen Kreds — eller at
det, som Forfatterens egen Anskuelse, skal skinne
dømmende, vejledende og forklarende igennem, hvor
det ligger i hans Plan kun at skildre en enkelt Side
af Menneskelivet gennem de menneskelige
Skrøbeligheder. Jeg veed, det er gammeldags at fordre dette,
at Nutidens Æsthetik er hævet over Tendensen og i
digterisk Begejstring siger: Jo galere (genialere), jo
bedre! Men jeg er gammel og gammeldags; jeg kom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
