Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
BREVE TIL EN VENINDE.
viklet mig fra Illusion til Virkelighed, og at jeg
forstaar, hvordan Guds Kærlighed ved min Skæbne har
hjulpet mig dertil. Naar derfor Nogen henpeger paa
det tidligere Standpunkt og anfører mig selv imod
mig selv, er det saa underligt. De se, at jeg har
faaet et Knæk engang, er ligesom gaaet i Staa, og
mene, at naar jeg blot blev repareret, vilde jeg selv
begynde, hvor jeg slåp — hvortil de ere komne med
Tidsaandens agende Post. Men jeg kar gaaet hele
Tiden, og er jeg ikke kommen vidt, saa er jeg dog
paa Vej dertil, hvor jeg skal hen: eet Skridt
tilbage, hver Gang jeg har gaaet to frem — men dog
imod Maalet. Derfor elsker jeg min simple Gerning:
jeg er ved den knyttet til mine Medmennesker. Jeg
kan ikke være med blandt „Herrerne i Aandens
Rige" — Aandens Gerning synes mig tit imod
Aanden! — men jeg kan udfylde min Plads iblandt de
Arbejdende. Jeg betragter ikke den j^dre Gerning
som et Maal, men som et Middel for min indre
Udvikling.
Jeg sender nu denne lille løsrevne Stump af
min aandelige „Seddel" ud i Verden; den vil i det
mindste vidne om, hvor slet jeg kan udtale mig
stykkevis. For Resten mener jeg naturligvis ikke, at
jeg har en stor Seddel, og Andre Smaapenge, men at
Andre til Samfundets Bedste har byttet deres om i
gangbar Mønt, hvilket jeg ved min Kaspar Hauserske
Levevis er forhindret i; den maa afpræge sig i
Gerning. da den ikke kan cirkulere i aandrig Tale."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
