Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
205 BREVE TIL EN VENINDE.
„Jeg er glad ved den ringe Stilling, den
tilsyneladende uanselige Gerning, der blev mig anvist i
Livet, ja, saa glad, at jeg taknemlig siger: „den
blev mig givet". Og dog kar du Ret i, at der kos
mig er en utilfredsstillet Trang, endskønt jeg føler
mig saa inderlig tilfreds, som jeg kan blive paa denne
Jord. Mit indre Liv kviler i Længselen, men at det
kviler deri, betegner just, at den urolige Higen er
overvundet af Forventningens Tryglied. Den, som
lever i Troen, vil komme til Beskuelsen."
„Imellem den nuværende Tid og mit indre Liv i
min Ungdoms Tid ligger der noget, som jeg ikke
kan forklare mig, men som jeg uafbrudt lider under:
den Sygdom, der i saa mange Henseender gjorde mig
godt, men som ogsaa liar berøvet mig saa meget.
Jeg liar ingen samlet og klar Forestilling om, kvad
der ligger bagved, skønt jeg kar et samlet og klart
Indtryk af, kvad der var det Afgørende for mig.
Erindringer om mange Enkeltkeder i mit Liv, om
Personligheder, der kar staaet mig nær — men især
om en Række af smaa Værelser, hvor jeg kunde
stride min Sjælekamp i Ro, og hvor Fredens gode
Aand sad ved den ensomme Arne. Om jeg skulde
skrive mit Levned, vilde det ligefrem være mig en
Umulighed, derfor kan jeg kun tale stykkevis derom.1’
„Naar jeg tildels har faaet Bugt med den
Forknytteise, som kan nedtrykke mig, naar jeg saadan
„har arbejdet mig flot", saa føler jeg en ubeskrivelig
Glæde, en Glæde, som vistnok er den største i Ver-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
