Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209 BREVE TIL EN VENINDE.
„Tænk paa mig i Kærlighed — ikke som „den
Stærke", der kommer let igennem alt, men som den,
der i Svagked strider, som Enhver maa stride, der
vil være sig selv og sin Opgave tro."
„Om Vejen end kan være trang, og Kræfterne
nær ved at svigte, saa har vi dog det Haab, at
Hjemmet venter os, naar den er tilbagelagt, og at
han er med, som er stærk i de Svage. „Gak trøstig
frem og lad din Tro i kærlig Gerning kendes, da
skal du i Guds Fred og Ro opnaa en salig Ende."
— Saadan et simpelt gammelt Vers rører mig mere
end al grundtvigiansk Jubileren, hvori dog
Dødsangsten lurer; den er en god Stav at støtte sig til
paa Vejen."
„Intet Ord bliver nok lettere taget forfængeligt
end dette: „Værer altid glade", derfor siger den
samme guddommelige Stemme: „Salige ere de, som
sørge" -— og i Samklangen ligger den store
Livs-sandhed. Naar *** i Sorgen, plaget og betrængt paa
alle Maader, skuffet i et kært Haab, siger: „Glæden
er Opgaven!" saa samstemmer jeg af ganske Hjerte;
men naar et Selskab af Grundtvigianere ved Bordet,
midt under Skaaldrikken og Salmesang, udraaber:
„La’ vos være glade, Børnlille!" saa tænker jeg
rigtignok: „Salige ere de, som sørge, som arbejde
og ere besværede!" — Frelseren siger jo: „Jeg giver
ikke, som Verden giver", og den Glæde, han giver, er
den ikke Modvægt imod Sorgens knusende Tryk,
Clara Raphael. 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
