Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MATHILDE FIBIGERS FORHOLD TIL KVINDESAGEN. 227
„Og jeg om det Modsatte," tilføjer Mathilde,
„hvad der vindes, er af blivende Værd, afgørende
Betydning; hvad der tabes, er forholdsvis saa
underordnet, at der ingen Sammenligning kan finde
Sted, det ene forholder sig til det andet som
Førstefødselsretten til en Ret Lindser."
Mathilde Fibiger har i et Brev til „Tidsskrift
för Hemmet" for 68 kort og træffende skildret sit
Forhold til Kvindesagen i disse Ord:
„Da jeg udgav „Clara Raphael", kendte jeg ikke
Livet, som det er her paa Jorden. Havde jeg kendt
det, vilde jeg ikke have stillet mig i det Forhold
dertil. Jeg gik til en fejl Dør, kom der, hvor jeg slet
ikke vilde hen, og kunde ikke gøre andet end at se
at slippe ud igen efter nogle inderlig godt mente
Forsøg paa at finde mig til Rette. Da jeg ikke kunde
omskabe Verden, saa den blot tilnærmelsesvis kunde
svare til de Fordringer, jeg bar i min Sjæl, maatte
jeg inderliggøre min Opgave og stille Fordringen til
mig selv paa Livets Vegne."
Det sidste halve Aarstid af hendes Liv var en
uafbrudt Lidelsestid. Hendes Helbred var efterhaanden
bleven saa^ nedbrudt, at hun slet ikke kunde foretage
sig noget ud over Arbejdet paa Stationen. I det
tidlige Foraar 72 var hun i København for sidste Gang,
men hun var saa svag, at hun kun havde liden Glæde
15*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
