Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
BREVE TIL EN VENINDE. 228
deraf. Følgende Brev, skrevet knap to Maaneder før
Ilendes Død til en Dame, der var hende og Søsteren
Ilia en trofast Veninde, er et af de sidste, der
findes fra hende.
„Aarhus den 22 April 72.
Det rørte mig saa inderlig at høre fra Dem.
Endnu i Morges stod jeg op med det Forsæt at
skrive til Deres Datter, men det var vel sagtens ikke
blevet til andet end en lille Brosten til den Forgaard,
jeg nødig vil betræde og aldrig kommer til at
betræde i Selskab med Dem, thi jeg er saa medtaget
og nedslaaet, at jeg helst kryber saa dybt ind i min
Hule som muligt — aldrig mere op i Taarnet og
trækker Vindebroen op! — hvor Ingen kan se eller
høre mig.
Det er en gammel Historie. Jeg har lidt mere
i Aarhus, end jeg kan forvinde. Glæden ved min
Gerning er borte, Anstrengelsen større end min
Modstandskraft, og jeg imødeser næsten med Haab den
Tid, da den vil være aldeles brudt, skønt
Utjenstdygtighed er det, jeg mindst — eller i det mindste
næstmindst — af alle Ting havde tænkt skulde blive
Genstand for mine Ønsker. Naar nu et lille
Lysglimt trænger ind gennem Dørsprækken i min Hule, gør
det dobbelt godt, og Glæden over, at De er kommen
Dem, skinner næsten med Juleglans ind i mit
bedrøvede Hjerte. Jeg havde glædet mig saa meget til at
tale med Dem, da jeg sidst var i København, og
tildels af den Grund valgt den tidlige Rejsetid, før De
var flyttet paa Landet, men jeg følte i mer end een
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
