Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
v.
Man -smiler uvilkaarlig, naar Matkilde Fibiger i
en Alder af nitten Aar, staaende paa Tærskelen af
Livets Dør, som nys er aabnet for hende, med
Tilværelsen liggende for sig i Ungdommens lokkende
Glans, udbryder: „Jeg har resigneret!" Og dog er
der, trods Overdrivelsen i Udtrykket, Oprigtighed i
disse Ord, og man har igennem dem Nøglen til hendes
Væsens inderste Kerne. Naar Ilia siger- at til Profet
duer Mathilde ikke, saa er det kun en Illustration
mere til den gamle Sandhed, at en Profet sjælden er
agtet i sit eget Fødeland. Der var netop Stof til
en Profet i hende, uden at det dermed være sagt, at
hun var en Profet: der var et ildfuldt Sinds
Modtagelighed, der var en Offervillighed, en Trang til
Ensomhed, til at samle sig i Ørkenen; der var endog en
Fremsynethed, naar hun t. Ex. i Slutningen af August
50, altsaa just som hun var begyndt paa „Clara
Raphael", skrev til Søsteren: „Det er, som om en
Anelse sagde mig, at den Tid vil komme, da jeg vil
staa alene, forladt af alt, hvad der nu i og over mig
udgør min Glæde og mit Haab." Snarere var der for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
