Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SLUTNING-.
233
lidt Stof i hende til et Menneske — derfor blev
hun heller aldrig Digter — men visselig var hun et
af de Rør, hvorigennem Aanden har talet, og
Kærligheden var levende i hende.
Det var ud af sin ungdomskække Begejstrings
Fylde, hun skrev sine første Bøger, det er ikke til at
tage fejl af. Hun agtede sit eget Jeg kun lidet værd
i Sammenligning med det, hun vilde, det, hun med
Tidens Stikord kalder „Idealet". Højlydt og
uforfærdet slog hun, den unge Pige, til Lyd for det, der
for hende var Livets Maal og Kerne, og som hun
saae agtet altfor ringe værd: Personlighedens
Udvikling gennem Frihed til Selvstændighed. Lad ogsaa
Forfængelighed og Hovmod — for at bruge stærke
Ord — have haft sin lille Del deri — hvem tør vel
rose sig af sine Bevæggrundes udelte Renhed? —
Kærlighed var det dog, der førte Pennen. Efter
mange Aars alvorlig Selvprøvelse tør hun selv sige
det i et Brev til en A7eninde, skrevet 1867:
„End ikke i min tidligste Ungdom, da jeg stillede
Fordringerne højest, var det den Ene, den Udkaarede,
jeg drømte om, men den hele rige Kærlighed, hvori
Sjælene skulde udvikle sig som Planter i Solens Lys.
Jeg vilde ikke vinde Hjerterne for mig selv, men for
Livet. Det farlige i denne Stræben er, at Mennesket
tykkes sig selv en Gud. Men Gud tager mildt paa
den Synd, der udspringer af Kærlighed; Kristus
overfusede ikke ham, der i Uforstand havde sat sig øverst
ved Højtidsbordet, ydmygede ham ikke engang, men
sagde blot: „Ven, sid nederst!" Jeg har hørt denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
