Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234
SLUTNING.
guddommelige Stemme i min Ungdoms Overmod, og
jeg forstod, at det var Kærligheden, der talte."
Og i 69 til samme:
„Naar jeg skrev, lededes jeg ene af
Sandhedskærligheden, som den er gaaet op for mig;
jeg-samlede mit indre Livs Erfaringer og gav dem det
klareste og skarpeste Udtryk, jeg formaaede, thi jeg
talte nu engang som den taler, der taler for en Sag
og selvfølgelig imod alt, hvad der hindrer dens
Fremgang, og mit Formaal var at vække
Sandhedskærligheden og Æresfølelsen hos de Unge. Naar jeg
gennemlæste det Skrevne, tænkte jeg: Er det for skarpt?
Men Svaret var et bestemt: Nej, det er kun
Spadestik om de Blomster, som skulle plantes ud i Friland.
Selv naar det faldt tungt paa mit Sind, at det kunde
bedrøve Enkelte, følte jeg, at jeg ikke kunde ændre
det. Hvad der er skrevet ud af en bevæget Sjæl og
en vakt Aands bedste Overbevisning, maa staa."
Med ,,Et Besøg" havde Mathilde Fibiger sagt det
sidste Ord, hun havde at sige i den Sag, hvis
Talsmand hun havde gjort sig til. De to Noveller, der
senere udkom, skrev hun for at leve, udgav dem i
det mindste af den Grund. Om hun, hvis det var
blevet hende forundt at leve under betryggede
Forhold, hvor hendes Talent havde fundet Næring og
Hvile, med Tiden havde kunnet yde noget virkelig
godt paa Skønliteraturens Omraade, er et Spørgsmaal,
som maa staa hen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
