Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
SLUTNING.
Ikke i et eneste af Mathilde Fibigers
Ungdoms-breve er Kristus nævnt, hvorimod Gud nævnes mindst
ti Gange i hvert af dem. Og det, der vakte kende
til Tro paa Gud og til Forstaaelse af hendes Værd og
Ansvarliglied som Menneske, var heller ikke, som hos
de Tusender af hendes Køn, Kærligheden til „den
Ene, den Udkaarede", nej, det var Kærligheden til
Danmark, hendes af en blodig Krig hjemsøgte
Fædreland.
At hun i fuldt Maal har gengældt Heiberg hans
Fantasiforelskelse, fremgaar tydeligt af Novemberbrevet
fra 1850, og at en Afglans af denne Følelse senere
kan være falden paa en anden af Tidens bekendte
Digtere, er muligt. At hun kunde skrive
Kærlighedsbreve, eller rettere yndige Stile over dette Thema,
ligger nær at antage, hun var saa opvakt og havde
en saa aaben Sans for alt Skønt, at kun altid skrev
smukt om det, der satte hendes Fantasi og Begejstring
i Bevægelse. Men i hendes Bøger, hvor hendes
Erfaring skulde træde til, forklarende og forkyndende,
bliver de erotiske Situationer og Fornemmelser tit rent
ud parodiske og i bedste Tilfælde et Spil med Ord.
Her staar man overfor det i hendes Natur, som
gør, at hun i en Alder af nitten Aar med blot et
Stænk af Oprigtigbed kan udbryde: „Jeg har
resigneret!" — Naar den, der har nydt Livet indtil
Over-maal, eller den, der forgæves har higet efter den
Form af Livslykke, han eller hun nu attraaede, hver
for sig ad stik modsat Vej kommer til Erkendelsen
af Tomheden i denne Verdens Nydelser og Glæder,
og, trætte af Sjælens og Legemets Anfægtelser, slaa sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
