Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SLUTNING-.
241
til Eo i Resignationen, da kan man kun glæde sig
paa deres Vegne, hvis Lykkens Afglans,
Tilfredsheden, i Mangel af bedre bliver deres Lod. Men naar
en ung Mand eller Kvinde, i Besiddelse af et godt
Helbred, en vakt Aands opladte Sans for alt, hvad
godt og ejeværdigt Livet byder, ikke blot taler om
at resignere — et Ord, der lyder gudsbespotteligt paa
den Unges Læber! — men virkelig resignerer, da
vidner det om en Mangel, en aandelig Impotens, da
er det Melankoli, en Selviskhed, der har taget en
en forkert Eetning.
Naar man læser de Digte og Brudstykker af
Breve, der findes i det foregaaende Afsnit, maa man
undres over, at de ere skrevne af. en Kvinde imellem
de Tredive og Fyrre. Men de forstaas ogsaa kun
rettelig, naar man tager med i Betragtning, at den,
der har skrevet dem, har sprunget hele det
Mellemled over, der ligger imellem Ungdommen og
Alderdommen. Naar man i et af hendes Breve træffer
paa Ord som disse: „I Eesignationen er der indre
Frihed, der er Betingelsen for en sand og sund
Udvikling af Sjælens Kræfter", skulde man da ikke tro,
at de stammede fra en Nonne, der har været
klostergiven i en Menneskealder?
Da Mathilde Fibigers Søskende ivrede saa stærkt
imod, at hun optraadte offentlig som Talerske, var
det ikke saa meget af spidsborgerlig Skræk for, at
hun skulde gøre sig selv og derved ogsaa Familien
latterlig ved at gaa udenfor den Streg, som dengang
begrænsede „det Passende", som fordi de kendte hende
nok til at vide, at hun derved gik udenfor sin
Clara Raphael.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
