Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for at hente manglende Manuskript til hans Maanedsskrift
„Iris og Hebe“. Engang, da Foersom saa, at Tode slemt
havde medtaget en af hans Bekjendte i dette, bad han for
denne, og Dommen blev strax forandret og formildet.
Om Aftenen, naar Bogladen var bleven lukket, gik del
løs paa Studierne. Efter et flygtigt og ubeskæftiget Tidsrum
fulgte nu et stille og arbeidsomt. Han boede i Hus sammen
med flere Studentervenner, deriblandt 011 g aard, og de
tilbragte Lørdag Aften og Søndag sammen, ikke altid i Stilhed,
men ofte i høist uskyldig Glæde. De spillede ikke Kort,
hvilket Foersom ikke kunde lide; men de morede sig
med at udsætte Præmier for Vers, og Foersom vandt en
saadan for sit Digt „Til mit Fødested", der staar i hans
samlede Poesier. Han offentliggjorde i denne Periode af og
til Smaadigte, men altid anonymt, og de fik ikke altid nogen
blid Medfart af Kritiken.
Den 12te Marts 1796 døde hans Fader, der ikke blev
meget over 60 Aar gammel og efterlod sig en
halvhundred-aarig Enke. Paa hans før omtalte Stambogsblad har Sønnen
skrevet Claudius’ Vers:
Acli sie haben
einen guten Mann begraben,
und mir war er Mehr.
Følgende Brev fra Sønnen er det andet efter Faderens Død’):
Kjøbenhavn, den 29de Marts 1796.
Antoniestræde 324 & 25.
Min kjære, gode Moder!
Med inderlig Glæde modtog jeg igaar Aftes Deres Brev af 18de hujus
og saa deraf, at De dog vare komne i lidt Rolighed igjen. Gid De snart
maatte kunne glemme Deres Smerte, glemme vort fælles Tab. De forstaa
ikke herved, at De skulde glemme vor tabte Fader! Nei — hans Minde
være evig indpræget i hans Børns Hjerter, og hans Kjærlighed uddø aldrig
i Deres Bryst I Jeg mener kun: gid de sørgelige Billeder, som naturligvis
nu overalt maa fremstille sig for Dem, kjære, gode Moder, fortrænges lidt
efter lidt af gladere Forestillinger! Gid De snart ret maa komme i Rolighed
og dér nyde fuldelig den Lykke, den stille Glæde, som De saa ganske, saa
uimodstaaelig fortjener! Gid Deres Hjertes Bifald og Overbevisning om,
at De som Moder, som Dannekvinde, altid har handlet ret og opfyldt Deres
Pligt, oplive og styrke Dem! Og endelig: gid Deres Børn glæde Dem og
’) Det lørste existerer vistnok ikke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
