Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bærer over kort Kjole, og som rigtig ser naragtig nok ad, men som her
— ligesom alle engelske Moder — er meget brugelig, og den konserverer
ogsaa den Kjole, man bærer derunder. Ved Deres Forsorg, bedste Moder,
er jeg virkelig saa godt forsynet med Skjorter, at jeg ingen for nærværende
Tid trænger til; naar jeg skulde komme i Trang herfor, vil jeg i Tillid til
Deres Godlied sige Dem det. Jeg takker Dem inderligt for, at De har
tiltænkt mig min Faders Chatol; men, da jeg formoder, at De, bedste Moder,
vel selv har det nødig og bruger det, beder jeg, at det maa ganske bero
paa Dem, om og naar De synes, at De kan undvære det. Pelsen er endnu
uforandret; jeg synes ei, jeg nænner at lade den forandre; jeg har havt den
hos Skræderen .... [Slutningen mangler.]
Dette Brev er skrevet halvfjerde Maaned, før Foersom
debuterede paa Theatret. De mange dramatiske Øvelser havde
længe røbet hans Kald og betegnet Veien mod den store
Scene. Overkou siger, at han blev Skuespiller af
Begeistring, og Øllgaard paastaar, at det var Lyst og intet
Andet, der drev Foersom til Scenen. „Den materielle Trang
var det ikke; Frygten for den har aldrig nogensinde drevet
Foersom til eller afholdt ham fra en vigtig Beslutning . . .;
dertil havde han for meget Mod og indvortes Kraft." Rygtet
dengang sagde noget Andet; man vilde vide, at Eros var
med i Spillet. Vist er det, at Foersom i Falkenskjolds
Hus havde lært at k.jende daværende Figurantinde ved det
kgl. Teater, Jfr. Johanne Cathrine Ebbesen, og lige saa
vist er det at han var forelsket i hende. Skulde heri ikke ligge
Forklaringen af den i hans Huslærertid pludselig vaagnende
Lyst til det Dramatiske, af hans Interesse for Theatret? Af
hans Udtalelser i det Følgende vil det ses, at han ikke selv
benægter dette, tværtimod — han siger det jo næsten med
rene Ord.
III.
Foersom gik til Scenen. Ingen af hans Venner fraraadede
ham det, og allermindst hans bedste, Øllgaard, „hvem det
i hine Ungdommens og skiønne Drømmes Dage tyktes altfor
herligt at træde over i Kunstens, det Skjønnes, det Sandes
og det Godes Tjeneste, ... til at han skulde fraraade sin
bedste Ven en saadan Hæders-Vei.“ Han aflagde trods en
indflydelsesrig Mands Advarsler sine Prøver for Direktionen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
