Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tal ma. Han priser dennes Sandhed og Styrke i Udtrykket
og tilføier saa: „Man seer, at han ei har studeret blot andre
Skuespillere, hvilket er de fleste herværende Skuespilleres
Maade, som sammensætte deres Spil i de fleste Roller af
Traditioner, men at han har studeret Naturen selv.“
De saakaldte Naturmennesker gav han med tiltalende
Friskhed; i den ifflandske og kotzebueske Komedies Elskere
havde han enkelte fortræffelige Partier, uden at han — paa
Grund af de farveløse eller falske Repliker, der laa imellem
Følelsesudbruddene — kunde finde en saa gjennemført Tone,
at den skabte et Hele; men, hvor en Rolle tillod, at ban paa
den overførte sin egen romantiske, tungsindig humoristiske
og drømmende Natur, dér forvandlede han ikke sjældent en
plat Teaterelsker eller uægte Ridder til en smuk poetisk
Skikkelse. Han kunde fremstille den kraftige Helts Aand og
Følelse; men det Erotiske, som ellers sædvanligvis tilhører
Heltenaturen, synes det slet ikke at have været denne dybsindige
Kunstner givet at finde kraftigt Udtryk for. Han kunde være
blysom, og dog livfuld, og der var næsten altid Aand, Ild
Fantasifylde og mandig Kjækhed i hans Fremstillinger, der
fremhævedes af et rigt, livligt Minespil.
Den ægte Kunstners store Omhyggelighed for hver lille
Enkelthed, som ogsaa for den mindste Rolle, han udfører,
stemplede Foersom. Han har selv engang afskrevet Professor
Kollers Aforisme; „Den Skuespiller er liden, som kalder
nogen Rolle liden og behandler den som saadan.” Hans
Studium af Kunsten var dybtgaaende, og han spillede aldrig
for at vinde Mængdens Bifald. Altid fulgte han det Raad,
som Rosing havde givet ham: „Den Skuespiller, der vil
blive til Noget, skal kun spille for Faa, hvis Dom han kan
lide paa.“
Det var Foersoms Styrke, at han kunde studere en anden
Mester og dog fuldt ud beholde sin egen Personlighed og
gjøre den gjældende. Men det var hans Svaghed som
Skuespiller, at han ikke kunde omforme sin Individualitet, han var
„poetisk fuidkommen maskeløs". Den væsentligste Evne for
en Karakterskuespiller, Forvandlingsevnen, eiede han
ikke; hans Fremstillinger vare kun en poetisk Anvendelse af
hans egen Personlighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
