Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Der er en anden Side af Foersoms Liv paa Scenen, som
ikke nrøa lades uomtalt; det er hans deklamatoriske Ydelser,
ved hvilke hans nu nævnte Mangler som Skuespiller ikke
gjorde sig gjældende. Han var en af de faa Aktører paa den
Tid, der havde et rigtigt Begreb om Vers og saavel Forstand
paa som Øvelse i at fremsige dem; de regnedes dengang som
Narrestreger og Barnemad; kun St. Heger og hans Hustru
havde en lignende Sans for dem som Foersom, hvis smukke
Fald det nu blev at drage Andre ind under deres vækkende
og befriende Faavirkning. Han fik — hvad ingen før havde
havt —Tilladelse til at holde »Deklamationer*, af hvilke
det første fandt Sted paa Hofteatret den 23de April 1809.
Disse Aftenunderholdninger „gave ham en kostelig Leilighed
til at vise sig fra sin ypperste Side: Aandens og Smagens
og Hjærtets.” Der siges, at det mest var erotiske og komiske
Digte, han foredrog; men Programmet for hans første
Dekla-matorium viser noget Andet. Efter at have fremsagt en
Prolog af Sander: „Theone“, deklamerede han Baggesens
„Til mit Fædreland*, Oehlenschlægers „Domkirken i
Roeskilde*, Ewalds Elegi ved Arnsbachs Død og Malthe
Bruuns Ode. „Slaget ved Tripolis*. Iblandt de paa hans
senere Deklamatorier fremsagte Digte gjorde Oehlehschlægers
berømte Mindesang over Wahl maaske mest Virkning:
Deklamatorens varme Hengivenhed for den Besungne fyldte
hans Sjæl, og han har næppe nogensinde med mere inderlig
Følelse fremsagt noget Digt.
Et af sine Deklamatorier endte han med i Strofer, han
selv havde skrevet, at tiltale Publikum saaledes:
»Du har hort Hoisang her af Oehlenschlæger,
»mens Rahbek, Baggesen med Cithren leger;
»Du har hort Ewalds Rust, hans Hjertes Klang,
»seet In gem an ns saa skjonne Digtergang;
»med Storm og Tode har Du venlig smilet,
»skjondt i Elysium de alt har længe hvilet.«
Sine Deklamationer benyttede han ogsaa til derigjennem
at vække Publikums Interesse for hvad han ikke kunde faa
fremført paa Teatret, saaledes i egen Oversættelse Scener af
Shakespeares „Henrik d. Fjerde*, 1ste Del, Scener af
Peter Foersom. a
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
