Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og Haabets Genius fortfarer saa:
»Saa Du ei Oldingen et Agern lægge
»i Jordens Skjød, endskjondt forvisset om,
»lian neppe skulde se det spire op,
»end sige se det lefte Egekronen;
»i Tanken forudser lian frydelig
>af Kjærnen opstaa Eg og hundredaarig
»beskygge dyrebare Efterslægt.*
Han kalder sig selv her „den Trætte“, og det var han;
hans Virkekraft og Aandsmunterhed var nedslaaet, og som
Skuespiller var han kun en Skygge af hvad han havde været;
det eneste, der endnu kunde begeistre ham, var Oversættelsen
af Shakespeare, og under sit sidste Sygeleie drev han
med ungdommelig Ild dette sit kjære Arbeide. Sidste Gang,
han spillede paa Theatret, var den 8. Januar 1817 som Erast
i „Den Vægelsindede*.
Til den 16. Januar havde han i Forening med H. A.
Feldborg bebudet en dansk og engelsk Recitation; men da
laa han allerede tilsengs, angreben af Nervefeber; imidlertid
anede Ingen af hans Nærmeste nogen Fare, da Døden pludselig
indtraf Fredag Aften den 24. Januar Kl. 9’/s-
Hans Død vakte overordentlig Deltagelse. Saavidt mig
bekjendt, affødte den 27 Mindedigte og de varmeste,
aner-kjendelsesrigeste Udtalelser hele Pressen igjennem. Paa Theatret
beklagede man dybt hans Bortgang. „Han havde vel af og
til staaet paa en spændt Fod med enkelte af sine Kunstfæller,
og da var hans Tone just ikke den høfligste; men Alle agtede
den kundskabsrige Mand og Shakespeares geniale
Oversætter; de Mange i det daværende Personale, som kun altfor
ofte fik Leilighed til at føle med sig selv, at de vare uvidende,
begreb, at han maatte vide Meget, for at kunne udrette Noget,
om hvilket den dannede Verden udtalte sig med saa stor
Beundring: de havde Respekt for hans store
Aandsoverlegen-hed og følte sig stolte af, at en saa udmærket Mand hørte
til deres Stand, endskjøndt de ingenlunde i den vilde tillægge
ham det store Værd, som Publikums stadig stigende Bifald
syntes at maatte forudsætte. Alligevel erkjendte Personalet,
at Foersom[s Død] ogsaa i kunstnerisk Henseende medførte
et for Øieblikket uopretteligt Tab.‘’)
’) Overskous Theaterbistorie IV. S. 470.
I’eter Foersoin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
