Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Barndom og første Ungdom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7
Tid paa Auktionen efter Præsten i Egebjærg. Om
Fader Johan selv har faaet dem alle læst, kan vel
være tvivlsomt, skønt han studerede ivrigt. Men nu
kom de til Nytte! Thi i Præstens Værelse stod hans
videbegærlige Søn og krævede ind. Og ned fra Hyl-
den maatte, med forbavsende korte Mellemrum, hvad
der fandtes af Verdenshistorie og Kirkehistorie. En tyk
Bog om Luther blev slugt med sær Begejstring. Dren-
gen sad oppe paa Bordet i Dagligstuen og læste med
store Øjne om Optrinet i Worms. Fra den Dag blev
Luther hans Helt.
Og som Faderen her ledte ham ind i den store Re-
formators Liv og Bedrift, saaledes blev han selv for sin
Søn i Aarenes Løb Idealet af en luthersk Præst. „1
Fattigdom og Trængsel“, sagde Sønnen om ham i Lig-
prædkenen (1813), „slog han sin Lid til Gud, retsindig
underviste han gamle og unge, straffede, formanede og
trøstede med det sande, det stærke Guds Ord“. „Han
var en af de faa“, skriver han mange Aar senere,
„som sørgede over den rædsomme Vantro, der i hans
Tid under Navn af Oplysning oversvømmede Verden“.
Endnu et Menneske er fra Barndomstiden i Udby kom-
men ind i Grundtvigs Digtning, ja, endogsaa i hans
navnkundigste Kvad Nyaarsmorgen. Det er gamle Ma-
lene Jensdatter fra Grumløse, om hvem det i Kirke-
bogen hedder ved hendes Død, at hun „stedse har været
en Krøbling og ugift“. Det var et stakkels Almisselem,
som Præsten havde arvet efter sin Formand i Præste-
gaarden.
I ikke mindre end otte af Nyaarsmorgens lange Vers
dvæler Grundtvig ved hende. Og dette sølle „Inven-
tarium“ er saaledes blevet udødeligt i dansk Aandslivs
Historie. Men det er aabenbart ikke for meget, han
har gjort ud af Mindet om hende. Thi i hendes enfol-
dige Salmesang lød Tonen fra Himlen saaledes, som
den havde trøstet den uselige Almue i Fornedrelsens
lange Aar. Og uden at Drengen dengang forstod det,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
