- Project Runeberg -  N. F. S. Grundtvig (Folkets Førere) /
12

(1917) [MARC] Author: Thomas Bredsdorff
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Barndom og første Ungdom

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

12
i Aarhus. Saa havde han nu ogsaa truffet paa en ung
Mand her i København, P. N. Skovgaard, som havde
forelsket sig i Sakse, Snorre, de gamle islandske Sagaer,
den nordiske Gudelære osv. Det var altsammen noget,
som ellers ingen brød sig om. Hos Skovgaard betrag-
tedes det vel nærmest som en Særhed. Men han fik
Grundtvig stærkt optaget af disse Studier. Og selv
om Grundtvig foreløbig har drevet dem mindre nid-
kært end Skovgaard, kom den Tid, da han langt skulde
overgaa sin Lærer i inderligt Kendskab til Nordens
Oldtid.
Saa begyndte nu altsaa Henrik Steffens’ Forelæs-
ninger.
Grundtvig sad vel for det meste og hørte dem af
en Slags Familiepligt. Og hans Dagbogsoptegnelser
vidner ikke om, at de har givet ham meget. Han er
kritisk overfor Fætterens dristige Udtalelser, og intet
tyder paa, at han har følt sig greben.
Alligevel havde Steffens levende Tale, uden at han
vidste det, gjort et dybt Indtryk paa ham. Mange Aar
efter brød Højskoletanken igennem hos ham som en
kraftig Spire af det Frø, Steffens nu i 1802 havde
saaet tilsyneladende paa Stengrund. Og ved Steffens’
Død (1841) siger Grundtvig kort og fyndigt i et Minde-
digt, hvad der var Væsensindholdet af Steffens’ „fri og
stærke Tale“. Vi hører her, at den handlede om,
„hvad Haanden ikke kan gribe, men hvad der dog kan
bane sig Vej fra de dybe Dale til Stjærnerne“.
Den handlede med andre Ord om det, Tiden og
Grundtvig saa haardt savnede: Aand. Den lod Til-
hørerne ane, at bagved den synlige Verden ligger den
usynlige. Og: at denne usynlige Verden er den egent-
lige, den virkelige, den, som bærer alt det synlige.
For adskillige af Tilhørerne, der havde travet rundt
i Dagligdagen, som de efterhaanden kendte ud og ind,
har det været, som røg Taget af deres lavloftede Hus,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 25 10:51:23 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fofonfsg/0026.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free