Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Barndom og første Ungdom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
saa Himmelens Uendelighed og Livets Fylde med eet
var over dem.
Hvad Steffens —
ikke læste op som Professorerne,
men dybt greben forkyndte, var dette: Jeg tror paa
det Evige, ja, paa den Evige. „Bag al Død synes
et evigt Liv at straale i aldrig formørket Klarhed“.
Derfor har ejheller nogen virkelig_ „Filosof“ „nogen-
sinde tvivlet paa, at Kilden til al Tilværelse er Religiø-
sitet“. Dette skal siges med Eftertryk i en Tid, hvis
»særegne Kendetegn er en Irreligiøsitet og en over-
vejende Prosa, som Historien aldrig har set den“. Og
i Modsætning til denne Tids forstandstørre Opfattelse
af Poesien og dens Væsen, hævder Steffens dristigt —
som Romantikkens Herold —: „Prosa kalder jeg, hvad
som nedværdiger selve det, som bærer det Eviges
umiskendelige Præg; Poesi det, -som selv i det Ende-
lige finder Præg af det Evige“. —
Set med Nutidens Øjne virker Steffens’ Forelæsninger
som et mægtigt Digt, trods deres mange naturviden-
skabelige og filosofiske Udtryk —
et Digt, der i mange
Retninger giver den ny Tids Opsang og indvarsler
Gennembruddene baade paa det aandelige Omraade og
i Naturvidenskaben.
Hvad Grundtvig senere hen især fremhævede, var
dette, at hint »evige Liv, der straaler i uformørket Klar-
hed bag Døden“, aabenbaredes gennem Steffens’ le-
vende Tale. Og Ideen om Aanden, der kun virker i
Ordet, har vel dybest sit Udspring fra, hvad han ube-
vidst oplevede i 1802.
Indtil videre troede han dog, som han selv siger,
„ikke et Ord af“, hvad Fætteren forkyndte —
skønt
han maa indrømme, at dennes (senere) Forelæsninger
om Goethe var de eneste, han nogensinde havde hørt
til Ende.
Og Grundtvig var dog selv i „Højskolealderen“, den,
han har betegnet som „Aandens Skabertime“, den,
hvori de unge lettest „beaandes“. Men „Drengeviden-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
